Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Kunstens Stilling i Kulturhistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910 Brugen af ældre Kunstværker til Illustration af Kulturhistorien
hængigt af Tidskulturen. Skønt det er fristende at se en Lighed
mellem Rokokoens „Finheder" og „Letsindigheden" i Ludvig den
XV’s Tidsalder, er det derfor slet ikke givet, at denne Lighed
beroede paa en virkelig Forbindelse. Hvad man kan sige med
Sikkerhed er alene, at Rokokoen var en Faktor i Datidens æstetiske
Liv, ligesom Thorvaldsens Statuer og Relieffer var det i Fredrik
den VI’s Dage; og at vi indirekte kan lære at sympatisere med
Datidens Mennesker i æstetisk Henseende, naar vi lærer at nyde
den elegante Kunst i Rokokoens dejligt formede Sale, der er skabt
til at bære de lette, sitrende Dekorationer. Rokokoen er en
Ramme om luftige og harmoniske Rum. Den følger med
Rumarkitekturens og Dekorationskunstens Udvikling; den blomstrer
sammen med disse og visner ogsaa med dem. Lige saa meningsløs
en Rokokodekoration vilde være i vore moderne Stuer, der
mangler den rette Elevation, lige saa fuldendt naturlig er den i Stuerne
i Sanssouci.
Thorvaldsens Arbejder er ogsaa lærerige Eksempler paa, at
en ældre Kunst er i Stand til at øve betydelig Indflydelse paa en
enkelt Tid, i æstetisk Henseende, uden derfor at være skabt af
denne. Thorvaldsens Kunst var jo en Efterligning af den antikke.
Og Julius Lange havde sikkert Uret, naar han mente, at Kernen
i den var en etisk Bestræbelse hos Kunstneren selv efter at
udtrykke Sandhed og Finhed og ægte Menneskelighed; og at denne
Bestræbelse var i Slægt med det kristelige eller humane i Tiden.
Thorvaldsens Kunst havde intet med Datidens kristelige
Religion eller Filosofi at gøre, undtagen for saa vidt disse ogsaa var
paavirkede af det æstetiske i den antikke Kunst, omsat i digterisk
Form af Winckelmann eller Schiller; og den havde intet med Fredrik
den VI og de politiske Forhold at gøre, saaledes at det kun er en
daarlig Vittighed, naar man sammenligner det „passive" i
Thorvaldsens Statuer med, at der ingen Ting kunde trives under den
gamle Konge osv. Derimod er det ikke udelukket, at den
Ærbødighed. hvormed man betragtede Kongens Person, for en Del
skyldtes noget „Thorvaldsensk" i hans rolige Optræden. Thi
endskønt det aldeles ikke var Thorvaldsens Hensigt at reformere
Moralen, paavirkede han dog utvivlsomt Datiden ogsaa i etisk
Henseende, og gav den en anden Maalestok for den personlige
Værdighed, ved at aabne dens Øjne for det kønne i den
harmoniske, rolige Holdning. Det føies navnlig i H. C. Andersens og Fru
Gyllembourg^ Digtning. Saaledes naar H. C. Andersen tænker sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
