Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Kunstens Stilling i Kulturhistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912 Brugen af ældre Kunstværker til Illustration af Kulturhistorien
Overgang fra det æstetiske til det etiske eller religiøse, i den
Virkning som f. Eks. Kristusfiguren har øvet i den danske Kultur? Jeg
tror, de fleste vil nøjes med den naive Betragtning, at
Thorvaldsens Statuer hørte hjemme i Fredrik den VI’s Tid, og simpelt
hen var et Udtryk for den. Og deraf følger, at man vil
kritisere dem paa den samme Maade, som man kritiserer „det
reaktionære" i Datiden; og søge efter »det manglende" i Thorvaldsens
Kunst — dette at Relieffet af „Natten" ikke er „sandt" som den
virkelige Nat, „hvori der myrdes og hvori der elskes", men kun et
æstetisk Symbol paa den uskyldige Søvn. Men man kan saa let gøre
Thorvaldsen Uret paa denne Maade. Han var jo ikke en Filosof,
som Hegel eller som Georg Brandes, men en Kunstner, der bragte
os i Forbindelse med en gammel æstetisk Kultur. (Paa samme
Maade som Oehlenschläger, men paa andre Omraader og under
andre Former, naar denne lærte os, at den klassiske Poesi hos
Grækerne, Nordboerne og Renæssancedigterne levede endnu, og
var i Stand til at sætte Frugt i Værker, der næsten er fuldendt
dejlige, hvad man saa end i senere Tider har ment at kunne
udsætte paa dem. Baade Thorvaldsen og Oehlenschläger var geniale.
De prægede deres Tid og skabte selv — i Kraft af de
kunstneriske Traditioner — den Kultur, i Forhold til hvilken vi nu
bedømmer dem).
Jeg mener altsaa, at Fortidens Kunstværker først og
fremmest lærer.os den æstetiske Kultur, og dens Traditioner, at
kende; og at man kun ved indtrængende Opmærksomhed for de
etiske og religiøse Eftervirkninger af Kunsten kan paavise
dens mulige Forhold til Kulturen i Almenhed. De praktiske
Omstændigheder, der fremmer og hindrer Kunsten, først og fremmest
Pengeforholdene, vil det dog ogsaa være nyttigt at studere, bl. a.
for at slaa fast, at Kunsten, foruden den æstetiske, har en
materiel Værdi, og at denne er meget væsentlig for de paagældende.
Ligeledes de ydre Formaal, som Kunsten kan tjene, f. Eks.
kirkelige, forretningsmæssige eller pædagogiske, hvilket til Tider har
ført til Misbrug af Kunsten, uden at den egentlig kunstneriske Stil
er bleven forandret eller fremmet derved. Kulturhistorien vil kunne
gøre en fyldig Høst i Miniaturer, samfundssatiriske Billeder,
Ko-stymebilleder, legendariske, politiske, Lejligheds- eller
Repræsenta-tionsbilleder osv. Men det er i Reglen kun Værker af tredje og
fjerde Rang, og dem har man Lov til at bruge hvordan man vil,
fordi de ikke selv stiller Fordringer til Beskueren. — Hvor meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
