Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Købke: Dansk Oldforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
920
Dansk Oldforskning
trods en stor Mængde Illustrationer, kun rummer ikke fuldt 200 Sider,
selvfølgeligt i en kort Oversigtsform og med Knaphed i Begrundelserne.
Scm Skriftets Motto kunde sættes: ex oriente lux; gentagende viser
Forf. nemlig, hvorledes Europas forhistoriske Stadier ikke er udviklede
spontant, men har deres Udspring i Asien og Nordafrika (Ægypten), der
havde været beboede af Mennesket i en endnu fjernere Urold.
Hele Europas palæolitiske Tid, de ældre Stenredskabers, hører efter
Forf.s Tolkning af Fundene til Istiden. Paa det ældste Stadium, da
Isdækket for en Tid var veget tilbage mod Nord og der i flere af Europas
Lande levede Former af Flodhest, Elefant og Næshorn, havde Mennesket
til sin Hjælp foruden Ilden kun et eneste Redskab, et Stødvaaben af
Flint, tilspidset og raat formet. Skønt disse ensartede Stenredskaber er
fundne i mange Egne, helt op til Sydengland, er Frankrig
Hovedfindestedet, og Perioden er opkaldt efter Byen Chelles i Nordfrankrig; i
Somme-flodens gamle Gruslejer var det, at Boucher de Perthes henad Midten af
forrige Aarh. undersøgte disse Stensager og efter langvarig Modstand
oplevede, at de erkendtes for Menneskeværk. — I den følgende
„palæolitiske Mellemtid", der isærer udpræget i Fundene fra Solutré i
Midtfrankrig, repræsenteres Dyrverdenen af Mammuth og Vildhest, og Menneskets
mest karakteristiske Bedskaber er spidst tilhugne Flintblade, brugelige til
Kastespyd, undertiden endda ret velformede. — I den yngste palæolitiske
Periode, opkaldt efter La Madeleine i Bordeauxegnen, var den nordiske
Isbræ atter fremrykket længere sydpaa, og Mærkedyrene er Bisonen og
især Rensdyret. Flintredskaberne forøges med nye: Flækker af Stenen
anvendes som Knive og dannes til Skrabere, Save og Bor, og af
Rensdyrtakker udskæres Kastevaaben, Harpuner med Modhager; Dyretænder
og Konkylier bruges som Smykker, rød og sort Farve vistnok til
Tatovering. Mærkeligst er dog den virkelige Kunst, der er udøvet i denne
og delvis i den foregaaende Periode: de fortræffelige Dyrbilleder, som
Datidens Mennesker — i Lighed med flere Naturfolk i vore Dage — har
frembragt. De er især fundne (og der findes stadig flere) i sydfranske Huler:
foruden udskaarne Arbejder i Ben og Horn og Sten talrige indridsede
eller endog farvede Tegninger af Rensdyr, Bison, Hest, selv af Mammuth;
men denne Kunst uddøde ganske med den primitive Stentid.
I Europas ældre neolitiske Tid, der havde et Klima omtrent som
det nuværende, er Rensdyret afløst af Hjorten, hvis Horn og Knogler
man danner til Redskaber. Mennesket, der nu har Hunden som
Ledsager, trænger frem til Norden: vore Affaldsdynger med Østers- og
Muslingskallerne er de Levninger, Videnskaben tidligst har undersøgt. Det
ejendommeligste Redskab bliver Stenøksen, tilhugget, men usleben, og
dertil kommer som Jagtvaaben Pile i Stedet for de tidligere Kastespyd,
men Stenpilens Egg er bred, endnu ikke spids; ogsaa de første Lerkar
tildannes, plumpe, tykvæggede Skaale og Krukker.
Forf. giver dernæst en Oversigt over den yngre neolitiske Tid, de
slebneStensagers, særligt i det sydligere Europa; her antages det —
med Støtte i den oldægvptiske Kronologi —, at Perioden begynder i det
•ide Aartusinde f. Kr., i Norden derimod et Aartusind senere. I denne
Periode har de almindelige Husdyr, Ko, Svin, Faar og Ged — dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
