- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
924

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Købke: Dansk Oldforskning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

924

Dansk Oldforskning

det oprindelige Hjemsted, — men da i en senere, ofte betydelig senere
Tid; et saadant Kulturelement kan endog ved dets Optagelse være
forsvundet fra Hjemstedet. Disse Principer anvender Forf. mod andre
Oldtids-forskere: mod Østerrigeren Karl Penka, der betragter Norden som
Udgangspunkt for Kulturstrømninger paa Grund af den nordiske Rigdom
paa Oldsager; mod Franskmanden Salomon Reinach, der for en
væsentlig Del vU gøre Europas Urtid uafhængig af Orienten; og især mod
den udmærkede svenske Arkæolog Prof. Oscar Montelius, der rykker
Nordens trinvise Fremskridt nær tilbage i Tid mod Sydens. Dr. Müller
fremhæver, hvor stor Tidsforskel der ofte har været paa de
forskellige Folks Tilegnelse af Kulturfremskridt, smaa og store, materielle og
aandelige, — som Rundtenen, Pottemagerens Drejeskive, Teglbrænding,
Møntprægning, Bogstavskrift, senest Kristendommen. Denne Forskel viser
sig tidt i historisk Tid, ja selv i Nutiden, saa at i periferiske Egne
Frem-skridtselementer findes Side om Side med i høj Grad forældede. Der
er Steder i Europa, hvor der den Dag i Dag anvendes
Landbrugs-redskaber, som man ellers kun træffer i Museer, og i umiddelbar
Nærhed af hinanden kan f. Eks. Smaabonden bruge Plejl og Storbonden
Damptærskemaskine. Det gamle kan være længe fastholdt og pludselig
blive afløst af noget højst moderne: „i den afsides liggende Smaahy
gaar man umiddelbart fra Tranbelysning over til elektrisk, ganske
ligesom Norden gjorde Springet fra Stenalder til Broncealder, uden at der
som i Syden laa en Sten- og Broncetid imellem."

Efter disse Principer opstiller Forf. da en forhistorisk Tidstavle for
Europa, en „Tidens Strøm", hvis Angivelser dog opføres med stor
Varsomhed og navnlig gælder Rækkefølgen af Kulturkredsene og deres Omfang.

At Forf.s Resultater paa ethvert Punkt turde fastslaas som
endelige, kan selvfølgeligt ikke tænkes. Den forhistoriske Videnskabs
Fremskridt betinges til Dels af nye Fund, der bringer større Klarhed, og, som
nævnt, er der i selve Arkæologernes Kreds endnu afvigende Meninger
om væsentlige Spørgsmaal. Desuden maa jo Forskningen her stadigt
benytte andre Videnskabers Hjælp, Geologi og Fysik, Zoologi og Botanik,
ogsaa Antropologi, — og .ingen Mand vil have fuldt Herredømme over
det hele". Der vil vistnok f. Eks. fra Geologiens Side, hvad Forf. selv
antyder, blive rejst Indsigelse mod det korte Spand af Tid, vel ca. 12,000
Aar, som han vil indrømme Menneskets Tilværelse i vor Verdensdel.
For Lægmand synes det vanskeligt at tro, at det europæiske Menneskes
første Optræden kan henlægges, som han vil, til en af Istidens
Mellemperioder, naar Klimaet i Frankrig da var saa varmt, at Flodhesten kunde
leve; og ligeledes tvivler man om Forf.s Ret til at mene, at Klimaet
endnu har været „mildt" i den følgende Periode, da den siberiske Mammuth,
det stærkt behaarede Dyr, vandrede i Europa. Men i sin Helhed vil det
smukke Skrift, der er Resultat af saa stort et Arbejde, saa godt et Syn og
saa skarp en Tænkning, utvivlsomt føre Videnskaben et Stykke frem og
bringe Forf. og hans Fædreland Ære.

P. Købke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free