Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Den kvantitative Forskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
927 Den kvantitative Forskel
Nu under Rigsdagsforhandlingen har det imidlertid vist sig, at „den
konservative Samlingspolitik" kun er et Syn af samme Slags som „den
store Søslange", hvormed forskræmte Journalister ved Sommertid jager
deres Abonnenter Skræk i Livet. Aabenbarelsen taler i høj Grad til Ros
for Hr. Zahles og Hr. Munchs Hjærter: det er kun, hvad vi kan forlange
af vore Førere, at de i alvorlige Tider udvikler den Opskræmthed i
Aanden, der betinger den synske Tilstand. Konseilspræsidenten sagde med
Rette om Hr. Zahles Artikel, at en saa „elskværdig naiv Artikel" havde
han aldrig læst. Han vilde knap tage den for andet end et elskværdigt
Barnesinds Paafund, men tilføjede dog nogle nøgterne Ord om Umuligheden for
Højre og Reformpartiet af at være i politisk Forbund. Og Højre faldt
ham næsten i Munden med Erklæringen fra det jyske Højres
Delegeretmøde. Mellem de Moderate og Konsejlspræsidenten faldt Erklæringerne
med samme Tydelighed. Vi er ikke forlegne, sagde Hr. Neergaard. Jeg
endnu mindre, svarede Hr. J. C. Christensen.
Her var altsaa Flertallet ikke. Skulde det maaske dog blive hos
Reformpartiet? Endnu mindre. Hr. Zahle erklærede det for sikkert,
at efter næste Valg var dette „Overgangsministerium" færdigt, og Hi’.
Neergaards første og sidste Tanke var den: Hvad vil der ske, naar dette
Ministerium er faldet. Skulde der saa intet Flertal mere være? Mange havde
jo hidtil ment, at selv om Ministeriet var svagt, havde det dog den
Styrke, at der overfor det stod fire saa indbyrdes uenige Mindretal, at
der i dem ingen Basis var for et parlamentarisk Ministerium. Med
tilsyneladende Ret havde man derfor sluttet, at dette Ministeriums Fald let
kunde drage selve Parlamentarismen med sig i Faldet.
Paa dette Punkt ligger Debattens Overraskelse. Det lykkedes Hr.
Neergaard at rejse et nyt parlamentarisk Flertal paa Ruinerne af Ministeriet
J. G. Christensen. Det er „en politisk Overtro," sagde Hr. Neergaard, at
der ikke kan dannes et andet parlamentarisk Grundlag end det nuværende.
Tværtimod, der kan og vil blive dannet et Grundlag saa bredt, „at
deri maa indbefattes alle, der er og vil være Venstremænd, alle, der
virkelig, set i det store og hele, vedkender sig Venstres Program,
Venstres Sag." En saadan „Regering paa bredere Basis" kan godt tænkes,
uden at der bliver dannet ét Venstreparti. For den, der lidenskabsløst
betragter Forholdene, er det ganske uforklarligt, at Striden er bleven
saa voldsom. Der skal Opfindsomhed og oratorisk Færdighed til, for at
faa Uenigheden mellem de tre Venstregrupper gjort saa stor. Der er
Enighed om Reformerne, Enighed om Udenrigspolitiken. Det er kun en
Strid som den, I. A. Hansens og Tschernings Grupper førte med hinanden,
og som Historien ganske har udvisket.
Er dette nu kun et akademisk Foredrag, eller er der et Stykke
praktisk Politik deri? Svaret maa ligge i Hr. Zahles Tale. Denne brede
Basis, dette nye parlamentariske Flertal maa have Hr. Zahle paa den
anden Ende af Skansen. Med ham paa venstre Fløj, Hr. Neergaard paa
højre Fløj, og i Midten den ikke ringe Deling af Reformpartiet, der
allerede nu staar vaklende, og som efter et Valgnederlags Opløsning vil følge
Rotternes Eksempel og forlade den synkende Skude, er Flertallet i Orden
og Ministeriet Zahle-Neergaard parat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
