Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ruslands Gang mod Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
936
Ruslands Gang mod Revolutionen
Attentater. Og saadan kom de da til at gøre deres store
Dumhed. D. 13. Marts 1881, samme Dag som Czaren havde
undertegnet en Kundgørelse om Reformer, faldt Ryssakovs og
Grine-vitzskijs Bomber.
Blod for Blod: Ryssakov, Sofia Perovskaja og andre Medvidere
i Czarens Mord blev hængt, og Terroristforfølgelsen blev som
venteligt glubsk derefter. Et lovende Forsøg paa at revolutionere
Hæren knustes 1881—83, og skønt de revolutionære havde Held
til at „henrette" et Par Fjender, gik Lykken dem stærkt imod;
Attentater mislykkedes, deres Bombefabrikker opdagedes; og de
blev vistnok for en stor Del slaaede ned: de „aktive" revolutionære
havde næppe talt mere end et Par Tusind i det hele.
Den nye Czar kunde have hemmet den revolutionære Aand
paa sikreste Vis ved at tage det Værk op, hans Fader blev hindret
i at gennemføre. Tronskiftet bød en god Lejlighed til at bringe
den paatænkte Forfatning som Czarens „Morgengave", og Folket,
der ved Alexander IPs Mord blev skræmmet over paa Regeringens
Side, vilde have været taknemligt for den, som den var. De
liberale var da ogsaa fulde af Haab, og Melikov stod stadig paa deres
Side. Alexander III syntes først ikke uvillig, men gav sig hurtig
Reaktionen i Vold. Melikov faldt og Grev Ignatiev blev
Indenrigsminister. Czarens Omslag lader sig naturlig forklare uden den
noget mystiske Historie om, at Ignatiev røbede for ham, at General
Skobelev pønsede paa en Militærrevolte, og at Melikov var vidende
derom. Alexander III lod sig stærkt paavirke af sin gamle
Rets-lærer, Pobjedonoszev, Prokurøren for den hellige Synode, Regeringens
Leder af Statskirken. Det blev ham, der satte sit Præg paa
Ruslands Styre i den følgende Tid, ikke Czaren selv. Alexander III
skal personlig have været ret godmodig, uhyre arbejdsom, men
uden Kundskaber og lidet kløgtig. Den, der forstod at indblæse
ham sine Meninger, saa han troede, det var hans egne, havde let
Spil med ham, siges der. Det forstod nok Pobjedonoszev. Og han
var en Karakter, from og fanatisk, personlig hæderlig,
kundskabsrig og skarpsindig. Der var det farlige ved ham, at han havde
en Teori at styre efter. Tidligere slog Reaktionen blot ned, hvad
der rejste sig mod den, og Bureaukratiet havde ikke større Tanke
end at holde sig i Sædet og ved Fadet. Nu kom Panslavismen
til Roret. Der er gerne to Ideer, som kæmper om Herredømmet
i et Folk, én, der bygger paa Folkets Selvfølelse og drømmer om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
