Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ruslands Gang mod Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
938
Ruslands Gang mod Revolutionen
Politiet og Skriverne og især Distriktsforstanderen, som indførtes
ved Dmitri Tolstoys Lov af 1889. Bøndernes Valgret til
Semst-voerne blev det rene Skin. Distriktsforstanderen og Politiet herskede
over Bønderne, kunde idømme dem Tvangsarbejde og Prygl, kunde
nøde dem til at arbejde for sig eller betale for at blive fri. Nogle
Steder lod Distriktsforstanderen Bønderne prygle saa ihærdig, at
de omsider gav Pryglene tilbage. Bøndernes Smule Selvstyre var
ved disse Reformer færdigt. „Hvad Betydning kan man tillægge
en Forsamling, hvor et Medlem kan lade andre Medlemmer prygle?"
Og Bønderne var efterhaanden næsten sat tilbage i Tilstanden før
Livegenskabet hævedes. En Ukas af 1889 gjorde dem ogsaa
stavnsbundne, da mange udvandrede til Sibirien og andre Steder
i Riget, og Arbejdskraften derved kunde fordyres.
Disse Forholdsregler sigtede tillige paa at hjælpe Adelen, der
ofte var ilde stedt efter Bondefrigørelsen. Denne røvede dem
Obro-ken, de livegnes Afgift for at faa Lov at søge selvstændigt Erhverv,
og mange Godsejere forstod ikke at indrette sig efter de ændrede
Kaar; Pengene, de fik for Jorden, satte de tidt overstyr i en Fart
D. Tolstoy kom dem nu til Hjælp, for at de skulde støtte
Enevælden. Distriktsforstanderen skulde tjene til at skaffe Godsejerne
Magt over Bønderne igen. Der oprettedes i 1886 en Bank, som
gav Godsejerne Millioner til Laan, der næsten var Gaver. En
Bank fra 1883, der skulde støtte Bondestanden, blev derimod
stækket, skønt Bønderne trængte svært til Hjælp, tyngede af Skatter
og Forrentning af Indløsningssummerne som de var. Trods
Udpantning og Tvangssalg og Prygl steg Skatterestancerne svært, og
1891 blev der Hungersnød i en Række Guvernementet Regeringen
søgte at tie den ihjel, men Leo Tolstoy talte ud, og der blev da
bevilget Penge til at afhjælpe Nøden. Den private Velgørenhed,
der maatte træde til, blev fra først hindret af Regeringen. Siden
har Hungersnøden stadig vist sig, og Bøndernes Tilstand er
uhyggelig, mange er i Kløerne paa Aagerkarle og har saa at sige
maattet sælge sig selv eller deres Børn som Trælle til dem.
Panslavismen maatte ønske at fremme den russiske Industri
og hegnede den med Toldbeskyttelse. Den gav nogle faa
Personer store Rigdomme, men fordyrede Redskaberne for den
arbejdende Befolkning, ikke mindst for Bønderne.
En Række Forfølgelser brød løs mod Folk, der ikke hørte til
Statskirken. Det skyldtes baade rettroende Iver og andre Grunde.
Jøderne havde egentlig kun Lov at bo i Polen og nogle Grænse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
