Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ruslands Gang mod Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
Ruslands Gang mod Revolutionen
Landet, de blev usselt lønnede og levede under elendige Kaar; i
disse Arbejderskarer faldt de revolutionære Lærdomme i frugtbar
Jord, især da Regeringen regnede Strejker for Oprør,
Arbejderførerne for politiske Forbrydere og deres Foreninger for lovstridige.
Men ogsaa i de dannede Lag voksede Uviljen mod Reaktionens
Frugter frem, og der lød Krav paa en Forfatning, skønt
Regeringen ikke sparede paa Fængslinger og Forvisning. Ved Alexander
lll’s 1894 Død var Ønsket om en fri Forfatning ligesaa levende
som Kravet paa Bondefrigørelsen ved Nikolaj I’s. Som altid i
fortrykte Tider ventede man sig Guld og grønne Skove af den nye
Czar. Men Nikolaj II gik videre ad sin Forgængers Vej.
Reli-gionsforfølgelserne bliver ved og skærpes uhyggelig. Sektererne
straffes med Prygl og Forvisning til Egne, hvor mange af dem
dør i Elendighed. Børn tages fra Forældrene. Lutheranerne straffes
og forvises, og Jøderne plages vedblivende. Censuren skærpes;
250 Bøger sættes paa én Gang paa Listen over forbudte Bøger;
72 lillerussiske Bøger forbydes. Folkeoplysende Skrifter hemmes.
Angrebene paa ikke-russiske Folk i Rigel udvides. Finlands Forfatning,
som Alexander III dog havde bøjet sig for, brydes ved Manifestet
af 15. Febr. 1899; Armenierne i Kaukasus forfølges og deres Skoler
lukkes. Kampen med Arbejderne skærpedes. I 1896 strejkede 42,000
Arbejdere i St. Petersborg for at faa kortere Arbejdstid. Strejken
var saa stor, •at Regeringen ikke turde slaa løs paa de strejkende,
men sultede dem ud. Men bagefter tog den voldsomt fat mod
Arbejderne med Straf og Forvisning og Henrettelser.
Og Regeringen skabte sig en ny Fjende i Studenterne. De
samlede i Marts 1895 Underskrifter paa et Bønskrift om
Genindførelse af Universitetsstatuterne fra 1863. Derover blev nogle af
dem overfaldet af Politiet i St. Petersborg. Næste Aar gærede det
ved Universiteterne i andre Byer, og i Moskva blev en Masse
Studenter fængslede og sendt til Sibirien. Fra nu af var der Kamp
mellem Regeringen og Universiteterne. Studenterne blev overfaldet
og pryglede i 1899 i Petersborg, og da 13,000 Studenter derover
strejkede, forordnede Regeringen, at strejkende Studenter skulde
puttes ind i Hæren. Bevægelsen lagde sig ikke derfor. I 1901
under en Demonstration ved den kasanske Kirke i St. Petersborg
overfaldt Kosakkerne Studenterne, mishandlede dem raat og dræbte
adskillige.
En Maanedstid efter blev Undervisningsministeren, Bogoljæpov,
skudt af en Student. Terrorismen, der trods Regeringens For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
