Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Hendriksen: Wilhelm Marstrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
958
Wilhelm Marstrand
Trefoldigheden, og i XI. Kapitel samme Forfatters ganske
fortræffelige Fortolkning af, det bekendte Galleribillede: Scene af
Hverdagslivet, det der nu kaldes „Besøget", sikkert i Erkendelse af, at
bedre lader denne Billedanalyse sig ikke gøre.
Mange andre Steder bruger Forfatteren Udtalelser af Jul.
Lange, i enkelte Tilfælde for at modsige ham. I XIII Afsnit,
hvor de Holbergske Emner udførligst behandles, dvæles ved Langes
Udtalelser om Holbergillustrationer, fremsatte i en Anmeldelse (Ude
og Hj. 1884) af Hans Tegners Billeder til Jubeludgaven. Det er
sikkert nok — som Madsen siger — at Langes Anskuelse om
Illustratorens Forpligtelse til at respektere Forfatterens Begrænsning
er omtvistelig. Forfatterens egen Dom kan næppe altid afgive
den rette kritiske Prøvesten i saa Henseende. Naar denne
Betragtning af Lange bruges til en let Bebrejdelse mod Tegners Leonora
og Leander, der i „Julestuen" vises ved det hastige Stævnemøde
i Forstuen, da sker det fordi Lange mener, at Holberg „forstod sig
overmaade lidt paa Erotik," og selv om Leonora skildrer
Kærligheden „som et oprørt Hav, hvilket jo mer det indskrænkes og
indknibes, jo mer bruser det, — saa er der alligevel ikke nogen
Passion eller Brusen i Stilen eller Aanden". For saa vidt rettes
altsaa Bebrejdelsen imod denne — af et dansk Billede at være —
forunderligt af Erotik svulmende Tegning, som Lange ellers finder
god nok og meget rigtig ser giver Mennesker mere af Kød og
Blod end Holbergs Elskerpar ellers udmærker sig ved. Karl
Madsen gør opmærksom paa, at ogsaa Marstrand rammes af denne
Bebrejdelse, dersom Lange overhovedet har Ret, Ihi han „har i
stor Udstrækning vist Holbergs Elskerpar medfølende Interesse," og
funden Roser og yndige Blomster hos Pebersvenden Holbergs i
erotisk Forstand formentlig tørre og øde Land. Der er fuldtop af
Eksempler paa Sandheden heraf, særlig mellem Marstrands
fortrinlige Holbergtegninger. Her, som i det Hele taget, har „unge
Hjerter, der banker, ængstes, jubler og bedrøves", interesseret ham
overmaade meget, hvad enten han fandt Motivet hos Holberg eller
i vor egen Tid, i Italien eller i Dorthe Biehls Breve og
Indiskretioner.
Uden iøvrigt at komme ind paa Undersøgelser, om „Holberg
snarere vilde genkende sin Aand og sine Tanker i Marstrands end
i Tegners Fortolkning", skal det dog her hævdes, at Marstrands
Holbergske Elskerpar er blege og afgjort mindre af „Kød og Blod"
end Tegners, af Kærlighed til Randen fyldte Leander og Leonora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
