Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VII. Gejstlig Virksomhed. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
966
Bidrag til Monrads Biografi • 966
udsatte derfor. Det var ikke behageligt for mangen Præst, naar
han gik over til Kirken, at se Bispens bekendte Køretøj uden for
Kirkegaarden eller at finde ham siddende mellem Tilhørerne inde
i Kirken, og Traditionen har bevaret mange Historier om, hvor
forbløffende dette Syn kunde virke paa vedkommende, naar han
ikke havde en god Samvittighed. Saaledes berettes det om en
Præst, at han gentagende meldte sig syg, naar Bispen havde
indfundet sig i Kirken, og da det endelig engang var lykkedes M. at
høre ham prædike, og han havde overtydet sig om, at Præsten af
gode Grunde havde holdt sig tilbage, fik denne Tilhold om at søge
Afsked. Hvad M. forlangte af sine Præster, var hverken særlig
dybsindige eller veltalende Foredrag, men en varm og inderlig
Prædiken, der kunde virke vækkende paa Tilhørerne, og hvor han
ikke fandt Vilje eller Evne til at opfylde denne Fordring, lod han
sig ikke af svag Barmhjertighed afholde fra at fjerne den uduelige
Præst. Men han greb ikke til dette Middel før efter at have
overbevist sig om, at det var nødvendigt, og efter gentagne og
alvorlige Paamindelser. I denne Sammenhæng maa det være tilladt at
berette en Anekdote, der er ret karakteristisk for M., idet den
viser hans Behændighed til hurtigt at benytte en tilfældig Situation
og at iklæde en alvorlig Irettesættelse en saadan indirekte Form,
at den, uden at tabe noget af sin Skarphed og sin Virkning
ikke saarede den vedkommende saa stærkt, som hvis den var
kommen direkte. Han var paa Visitats hos en Præst, som han
fandt ikke manglede Evne, men som var lad og forsømmelig i sin
Gerning. Efter Middagen spadserede M. med Præstekonen i Haven,
hvor en Arbejdsmand var beskæftiget med at grave, men
øjensynligt tog sig meget lidt af sin Gerning, og da han saa’ Bispen,
roligt ophørte med sit Arbejde for at betragte ham og
Præstekonen. Efter en kort Pause sagde M.: „Frue, Deres Mand er
doven." Det gav et Sæt i Præstekonen, og forskrækket
fremstammede hun: „Hvad mener Deres Højærværdighed?" „Jeg mener
naturligvis Deres Havemand," lød Svaret. Men Ordet havde ramt,
hvor det skulde.
Monrad havde altid levende Interesse for Skolevæsenet, i sin
Ungdom havde han studeret det praktisk og teoretisk, i Indlandet og
Udlandet, som Overskoledirektør havde han faaet det nøjeste
Kendskab til Skolevæsenets Tilstand overalt i Landet, og i Rigsdag og
som Minister havde han gennemført indgribende Reformer i dets
Organisation. Han betragtede Lærergerningen som lige saa be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
