Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VII. Gejstlig Virksomhed. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
968
Bidrag til Monrads Biografi • 968
at komme til at udbrede den kristne Lære. I Begyndelsen havde
hans prunkløse Optræden stødt noget an mod Befolkningens
traditionelle Forestilling om en Biskop. Den var vant til at tænke sig
ham i en Wienervogn med to Heste, Kusk og Tjener, og saa saa’
den Monrad komme kørende i sin tarvelige Enspænder, som han
selv kørte, og undertiden med en gammel Bondekone ved Siden af
sig, som han havde samlet op paa Landevejen. Men efterhaanden
vænnede man sig til hans jævne og demokratiske Væsen, og han
blev snart ret populær i Befolkningen.
Forskellige Omstændigheder kunde nok have øvet en mindre
gunstig Indflydelse paa Forholdet mellem Monrad og en Del af Stiftets
Præster. De fleste af disse var Højremænd, og hvor stor Agtelse
M. end selv altid havde for andres Overbevisning og hvor omhyggelig
han end undgik enhver politisk Diskussion, viste dog adskillige af
dem ikke den samme Diskretion lige over for ham. Heller ikke
med hans Stilling i kirkelig Henseende var alle ret tilfredse. De
højkirkelige, der sluttede sig om Biskop Martensen, følte sig ilde
berørt ved hans Kritik af Martensens kristelige Etik og hans øvrige
dogmatiske Differenser med Kirkens Primas, og de Præsier, der
hørte til den grundtvigske Retning, var lige saa misfornøjede nied
ham for hans afvigende Mening om Trosbekendelsen. Endelig kan
der vel nok til sine Tider og særlig henimod Slutningen af hans
Liv have været noget mindre hensynsfuldt og taalmodigt i hans
Væsen. Men uagtet disse forskellige Omstændigheder var
Forholdet mellem ham og Præsterne gennemgaaende meget godt, og de
allerfleste vilde vistnok være rede til at slutte sig til, hvad en af
dem udtaler om M. i sit langt senere udgivne „Levned". Den begavede
og fint dannede Johannes Fibiger, som i 1881 blev ansat som
Præst paa Lolland og altsaa først kom i officiel Berøring med M.,
da denne allerede var gammel og svagelig, havde tidligere jævnlig
truffet ham hos Høyen, men som det synes, uden at føie sig
tiltalt af hans Personlighed; han delte hverken dengang eller senere
M.s politiske eller kirkelige Anskuelser og kan vistnok saaledes
betragtes som en i alt Fald ikke for ham partisk Dommer, naar han
skriver om ham:
„Den ypperste Mand her var Biskop Monrad. Han var ikke let at
omgaas, men jeg skal dog ikke klage paa ham, da det snarest var min
egen Skyld, naar det ikke gik som det skulde. Han saa’ mig gerne
hos sig og læste med Interesse mine Bøger, kunde ogsaa betro mig sine
sjælelige Sorger. Den Egenskab, jeg af alle hans mærkelige Egenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
