Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VII. Gejstlig Virksomhed. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
970
Bidrag til Monrads Biografi • 970
I det 1882 oprettede Bisperaad traf Monrad hvert Efteraar
sammen med de andre Biskopper og de to tilforordnede, ikke-gejstlige
Medlemmer. I Breve til Datteren udtaler han, at Forhandlingerne var
temmelig trættende og ikke saa frugtbringende, som de kunde have
været, hvis Biskop Fog havde været bedre skikket til at lede dem.
Men han tilføjer, at han personlig er glad ved paa denne Maade at
være kommen i Berøring med sine Kolleger, om hvem han siger, at
han godt kan lide dem alle, særlig fremhæver han Prof. Matzen,
skønt de i politisk Henseende stod hinanden saa fjernt som vel
muligt. At slutte af Breve, som flere af Bisperne tilskrev hani,
da han i Efteraaret 1886 af Sundhedshensyn var forhindret fra at
deltage i Møderne, tør det antages, at ogsaa hans Kolleger satte
Pris paa hans Deltagelse.
Da Bispeembedets Forretninger med Undtagelse af Visitatserne
ikke tog megen Tid, kunde han altsaa i fuldt Maal tilfredsstille
sin Lyst til Studeringer og til litterær Produktion. Monrad besad
mange af de Egenskaber, der gør en Mand til Digter, og hans
ungdommelige Forsøg som lyrisk-dramatisk Forfatter vidner baade om
dyb Følelse, farverig Fantasi og fin Formsans. Men disse
Ungdoms-forsøg blev aldrig mere genoptagne, og han fandt Tilfredsstillelse
nok for sin æstetiske Trang ved atter og atter at vende tilbage
til sine Yndlingsbøger, især Shakespeare. Hans Digterbegavelse
kom dog til Gavn i hans Oversættelse af .Esaias". Davids Salmer
og Job’s Bog. Det er vel muligt, at disse Arbejder ikke har stor
filologisk Betydning og ikke .tilfører Tekstkritikken synderlig nye
Synspunkter," men i æstetisk Henseende staar de utvivlsomt højt
over deres Forgængere. Han forstod den bibelske Pathos, fordi
den fandt en beslægtet Genklang i hans eget Indre, hans mystiske
Tro paa Aander og Drømme lod ham ofte føie den Gru og hellige
Rædsel, som maatte følge med saadanne Aåbenbaringer, med en
saadan Kraft, at hans Gengivelser, som man har sagt om dem,
overgaar selve Originalen. Hans Esaias og Job fremtræder
lyslevende for os i hele Orientens Lokalfarve og med Jødedommens
ejendommelige, skarpe og alvorlige Konturer. Disse fortrinlige
Oversættelser udkom i 1865, og man fristes til at tro, at det ikke
var blot tilfældigt, at han netop paa en Tid, da han selv var saa
overvældet af Sorg, beskæftigede sig med Esaias’ Klager og Jobs
Prøvelser.
Efter sin Hjemkomst gav han endnu fra Tid til anden sine
vægtige Bidrag til den offentlige Diskussion om de Spørgsmaal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
