Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løffler: Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001 Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
isolerede Omraader tillod et virkeligt Kulturliv at komme til
Gennembrud. Det tropiske Plateaukontinent Afrika er langt uheldigere
stillet, og det for største Delen af Stepper og Ørkner bestaaende
Australien har blandt sine yderst sparsomt fordelte Beboere aldrig
formaaet at frembringe noget Kulturfolk. Naar man tager Hensyn
til, hvor rigt Amerika som Hele betragtet er udstyret fra Naturens
Haand, er det unægtelig paafaldende nok, at det kun enkelte Steder
i Vestens Højlande har tilladt Udviklingen af Kultur hos sine
oprindelige Beboere; imidlertid løses Gaaden vel i alt Fald til Dels,
naar det erindres, at Amerika saa lidt som Australien kunde raade
over vigtigere Husdyr. I nyere Tider er dette Forhold aldeles
forandret, da Europæerne har ført deres Husdyr og overhovedet
deres hele Kulturbesiddelse med sig, men i deres oprindelige
Skikkelse er Australien og i alt Fald det allermeste af Afrika
hjemfaldne til Barbari, og Amerika synes, da det først kom i Berøring
med Europæerne, kun paa enkelte Omraader at være kommen ud
over Kulturens ungdommelige Begyndelsesgrunde.
Imidlertid frembyder Mediets Indflydelse et overmaade
omfattende og betydningsfuldt Arbejdsfelt for Geografen, og vi maa
derfor indskrænke os til endnu kun at pege paa nogle enkelte, særlig
vigtige Punkter. Under mere primitive Kulturtilstande virker Havet
og høje Bjerge isolerende, medens store sejlbare Floder hevirker
Samfærdsel og Anlæg af Byer. Jordbundens Beskaffenhed giver
snart Anledning til Agerbrug og Kvægavl, snart til Bjergværksdrift
og den dermed i Forbindelse staaende Industri, og det lader sig
heller ikke nægte, at Forekomsten af forskellige, mer eller mindre
egnede Bygningsemner har Indflydelse paa Arkitekturens Udvikling,
ligesom Grækenlands fortrinlige Marmorarter fik Betydning for
Opblomstringen af dets klassiske Billedkunst. Klimaet er væsentlig
bestemmende for Agerbrug og Husdyravl, for Bolig, Dragt og
Levemaade, ligesom det ogsaa under Hedenskabet griber ind i
Udformningen af religiøse Forestillinger, og Forekomsten af visse
Planter og Dyr kan selv under fremskredne Kulturtilstande være
Hovedbetingelse ikke for enkeltes men for Tusinders og Millioners
Liv. Endelig har ogsaa Landenes Beliggenhed en stor kulturel
og historisk Betydning. Lige saa let som man forstaar, at ensomt
liggende, oceaniske Smaasøer aldrig har frembragt nogen højere
Civilisation, og at Kinas og Forindiens gamle Kulturer trods deres
rige Udvikling bærer saa stærke Spor af Hjemmets isolerede Plads,
lige saa let forstaar man, at Spaniens Beliggenhed i Europas syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>