- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
1003

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løffler: Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1003 Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning



vanskeligt at finde et velvilligt Øre, men jeg erkender tillige, at der
i denne Henseende er en betydelig Mangel til Stede i den almindelige
Viden, og søger derfor efter Evne at bøde derpaa. Naar
Special-studiet i vore Dage drives til de fineste, man kunde ofte fristes til
at sige for Livet mindst betydende Enkeltheder, saa maa dog
Kendskab til saadanne Omraader og Forhold som de Forenede Stater,
Britisk Indien, Japan, Klimaets Betydning for Kulturlivet etc., etc.
i det mindste have lignende Værd. Hverken i Zoologi, Botanik,
Geologi, Historie eller Kemi faar man noget at vide derom, thi
disse Fag beskæftiger sig ikke med de geografiske Individer o:
Kontinenter og Lande, og medens det for et halvt Aarhundrede siden
kunde være den dannede Almenhed temmelig ligegyldigt, hvorledes
det stod til de fleste Steder uden for Europa, saa bevirker Nutidens
hurtige Kommunikationsmidler og den Maade, paa hvilken
Lokaliteter og Interesser nu er sammenkædede over hele Jorden, at
snart intet Sted er os uvedkommende. Det er netop gennem disse
utallige Brydninger og Vekselvirkninger at Nutidens Udvikling
foregaar og Verdensbegivenhederne forberedes, men under saadanne
Forhold er det uforsvarligt at staa saa fremmed over for Lande og
Folk, som det fremdeles er Tilfældet med de allerfleste. Fra
Fortiden er Geografien utilbørlig forsømt, men da saa faa har
Kundskaber til at vurdere dens Betydning i dens nuværende Skikkelse,
er der en umiskendelig Tilbøjelighed ti) at holde den nede som
overflødig; man vil bl. a. erstatte den ved at tilføre Undervisningen
et forøget naturhistorisk Stof, men dette kan aldrig erstatte
Geografien, som har et ganske andet Maal end Naturhistorien og i hvilken
de naturhistoriske Data skal anvendes paa særegen Maade
Selvfølgelig har Geografien mange specielle Opgaver at løse og vil
efterhaanden som Tiden skrider frem stedse faa flere, men en af dens
Hovedopgaver vil altid være at give det samlede, sammenarbejdede
og begrundede Totalbilled af Jorden som Enheden af Lande og
Folk og at tjene som Vejviser i det storslaaede Maskineri af
Aarsager og Virkninger, som er uadskilleligt fra Jorden og dens Liv.
Derfor maa jeg af ganske Hjerte give den berømte Kønigsberger
Filosof Kant Ret, naar han i sin Tid ytrede: „at intet Studium
er mere udviklende for den sunde Menneskeforstand end netop
det geografiske".

Efter hvad der i det foregaaende er meddelt, vil der vel her
næppe være noget væsentlig at tilføje om den akademiske
Undervisning. Den skal naturligvis være baade teoretisk og praktisk og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free