Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Norges Fornuftkongedømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1006
Norges Fornuftkongedømme
i Verdensudviklingen, stod hernede eller andetsteds i fremmede
Lande og lynede mod Reaktionen i Rusland, tordnede mod
Militærvæsenet i Tyskland og galede mod Imperialismen i England.
Til denne Naivitet i sin Nationalfølelse kunde dette
begunstigede Folk lægge endnu et Fortrin, der for de mindre
begunstigede Folks Tanke stemplede den med et eget Lødighedens Mærke
og garanterede den mod den Tilsætning, der saa mange Gange
har gjort et Folks Nationalfølelse vammel og kuet den i Væksten.
Norge havde intet Kongevæsen. Denne farlige Mystik, denne
populære Lyrik, dette Blændværk for Øjnene og Ørene havde Skæbnen
befriet Nordmændene for. I fem Aarhundreder havde Haakon’ernes
og Olav’ernes Trone staaet ledig. Den Udartning af den
oprindelige Kongefølelse, hvorved denne fra at være det vaabenføre Folks
Hyldest af den største Helt i Landet, i den moderne Tid er blevet
vrænget om til en Næring for noget, som dog i Almindelighed kun
er et uskyldigt Pjank i Menneskehjertet, havde ikke ligget blandt
det norske Folks Fristelser. Og netop derfor — tænkte man sig —
havde den sande moderne Kongefølelse, Følelsen for den aandelige
Storhed, kunnet slaa dybere Rod i Norge end andetsteds.
Ja, Norge var i den almindelige Bevidsthed ved Skæbnens
Gunst blevet Republikens Land, i Kraft af sin Historie udvalgt til
at blive et Forbillede for de andre Lande. Det var blevet
Idealernes og Lægslernes Land, hvor intet andet Herredømme skulde
gælde end Aandens og Kraftens og Dygtighedens, og hvor en Gang,
naar Unionen var opløst og dermed Kongen afskaffet, Republiken
af sig selv stod færdig, ikke blot den aandelige Republik, der
raader i Litteraturens og Videnskabens Riger, men ogsaa den
politiske Republik som raader der, hvor det almene Vel er det
højeste Hensyn. Ingen Tradition, ingen Adel, intet Hof — skulde
Republiken kunde trives nogetsteds, maatte det være i dette Land.
Norges Uafhængighed og den norske Republik var for alle
frisindede Mennesker blevet en og den samme Sag. Og da den
7de Juni kom, kom i dette revolutionære Aar, hvor Foryngelsen
synes at være kommen til det gamle og trætte Europa, kom med
den Blanding af Naivitet og Eftertanke, der plejer at være Tegn
paa den virkelige Modenhed, da stod Norge i Idealets Skær. Og
naar Sympatien her i Danmark fik det uforbeholdne Udtryk, som
satte ondt Blod mellem os og Svenskerne, var det den sejrende
Idealisme, vi bøjede os for, og ikke, som Svenskerne troede, en
Forkærlighed for Nordmændene, der røbede sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
