Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIGGO STUCKENBERG
I
fordi til Hob« Livsens Væld
saa sørgeligt udrunde . . .
V. Stuckenberg.
ellem de mange Bladudtalelser, hvortil Viggo
Stuckenbergs altfor tidlige Død har givet Anledning,
har der været Vidnesbyrd nok om, hvad han har
betydet for den Generation, der var yngre end
han — for Skribenter som L. C. Nielsen, Helge
Rode, Harald Nielsen. Af de ældre Venner,
Stuckenbergs jævnaldrende, har derimod hidtil kun én udtalt sig;
denne ene var Sophus Claussen, i en følt og smuktformet
Artikel i „Adresse-Avisen".
Vi var jo fire, der i det mindeværdige, nu allerede saa fjærne
Aar 1884 — som Stuckenberg en Gang i et Brev har udtrykt
det — „fandt hverandre bag et og samme Plankeværk". Af disse
fire er to døde, Oscar Madsen og nu Stuckenberg; to lever,
Claussen og den, der skriver disse Linier.
Det var betegnende, at Stuckenberg syntes, vi havde funden
hverandre „bag et Plankeværk". Vi vilde jo være Skribenter alle
fire, og Tidens strængeste Naturalisme var vort kunstneriske Ideal.
Vi var vakte af Georg Brandes, paavirkede af Jacobsen, Skram
og Schandorph, uddannede ved Læsningen af de store Russere
og de store Franskmænd — Turgenjew, Dostojewsky og den
Tolstoi, som skrev „Anna Karenin", Beyle, Mérimée, Zola og
Brødrene Goncourt. Vi fik den Gang en Opdragelse i
Virkelighedssans og Virkelighedsrespekt, som blev bestemmende for os
Livet igennem, og ingen af os har haft sin Gang paa senere Ti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
