Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Viggo Stuckenberg
Hænder, i al Beskedenhed noget af det, man i ældre Tid kaldte
et Kunstnerydre, noget, som mindede En om, at han var i Slægt
med H. V. Kaalund, og som man bedre forstod, naar man i
hans Forældres Hus traf den gamle, sirlige „Onkel Kaalund",
der i sin Tid havde været Page ved Hoffet, og som endnu ydede
Stuckenbergs Moder en gammeldags, chevaleresk Hyldest.
Snart efter at have gjort Viggo Stuckenbergs Bekendtskab,
blev jeg nemlig indført i hans Familie. I Begyndelsen havde mine
Besøg indskrænket sig til Viggos Værelse; jeg kom gærne ud
paa Eftermiddagen og gik, naar Søsteren Else kom og ståk sit
lyse Hoved ind ad Døren og meldte, at nu var Theen der. Snart
blev jeg imidlertid bedt gaa med tværs over Korridoren til den
øvrige Lejlighed, og inden længe havde jeg min faste Plads ved
det Stuckenbergske Aftensbord.
Her præsiderede for den ene Ende Stuckenbergs Fader
Hospitalsforvalteren, bred og bredskægget, meget talende og
meget leende, altid ivrig optaget af Dagens Politik og Literatur.
Her sænkede Viggos yngre Broder, Maleren Børge, betænksomt
sit Blik i Thekoppens Dybder eller spejdede, med sit
Apostelhoved løftet, ud over Bordet, om der endnu var en stegt Sild i
Behold, som han kunde bemægtige sig. Her passede den fine,
stille, blide Husfrue Themaskinen og sørgede for, at den
Fremmede ikke blev glemt. Og ind mellem de Voxnes Samtale
smaa-skændtes eller lo de to yngste, den halvvoxne Søn Tyge og
Datteren Else.
Efter Bordet blev der gærne passiaret en Stund i Daglig*
stuen, eller den lange Maler satte sig til Klaveret og spillede sit
Bravurnummer, „Napoleons Marsch over Alperne". Undertiden
var ogsaa andre unge Malere til Stede, Knud Larsen, Cilius
Andersen, Hans Dall, men ellers trak Viggo og jeg os snart
tilbage til hans Værelse, og han læste da op for mig — Stykker
af utrykte Noveller eller nylig skrevne Vers. Bagefter skulde
jeg jo sige min Mening, men saa vidt jeg kan skønne, var min
Kritik sjælden meget værd — dertil følte jeg mig Stuckenberg
altfor underlegen. Dog husker jeg godt, hvor ivrigt jeg bifaldt
ham, da han efter nogen Tøven havde læst et Digt for mig, som
— sagde han — var „i en ny Stil". Jeg følte, at jeg her havde
en ny Stuckenberg for mig — og en Stuckenberg, jeg bedre for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
