Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roser
35
det lød, som blev der slaaet et stort, levende Dyr tildøde imod
dem. Og saa blev alt stille. Indtil der lød nye Skrig og Hulken
og Jamren og hurtige Fodtrin og forvirrede Stemmer . . .
Og da hun kom op og naaede ud i Vestibulen, laa Frøken
Estrid død derude paa Gulvet; og ved Siden af hende knælede
Konferentsraaden ... i Kjole og hvidt og med Ordensbaand.
Det var Frøkenen og Victor, der var kørt alene hjem med
Automobilet. Chauffeuren kom først til Fods en Timestid senere.
Han mente, at noget paa Maskinen var sprunget itu, saa at
Tjeneren havde tabt Herredømmet over den. Ulykken kunde
ikke forklares paa anden Maade, da Victor havde været ligesaa
dygtig en Vognstyrer som han.
Men hvorfor de to unge Mennesker var kørt ene afsted fra
Byen, det forstod han ikke. —
Karen Stuepige havde set dem sidde tæt ind til hinanden paa
det forreste Sæde, da Køretøjet kom susende i vanvittig Fart op
gennem Gaardspladsen, ind over Plænen og hen gennem Rosen-,
rabaten ... og da var det, at Frøkenen havde udstødt disse to
vilde, forfærdelige Skrig ... og Victor havde i sidste Nu sluppet
Styreapparatet og slaaet Armene om hende ... og saa havde
Automobilet af al Kraft slynget dem begge ind mod Villaens Mur
og dræbt dem
Naa, hvorom alting er, Ulykken vakte naturligvis en stor og
rystende Opsigt. Den unge Pige havde været overordentlig
afholdt, saa det var jo umaadelig sørgeligt, at hun skulde ende paa
den Maade. Og hendes arme, stakkels Fader; man havde den
dybeste Medlidenhed med ham!
Og man lod til den Ende, som en fin Opmærksomhed
forespørge i Villaen, om hvilken Blomst der havde været Frøkenens
Yndlingsblomst.
Hvorfor hendes Kiste ogsaa paa Begravelsesdagen stod
dækket under et tredobbelt Tæppe af lyserøde Roser.
Saa elsket havde hun været . . .
Ja, der var endogsaa et Par Familier af Husets
Omgangskreds, som den Dag undlod at gaa i Teatret, skønt det var deres
Abonnementsaften!
Gustav Wied.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
