Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Hage
43
af Meningsfæller. Der var bl. a. Octavius Hansen, Nyholm,
Madvig, Fr. Salomon, Høffding, Deuntzer, Falbe Hansen, Fridericia,
E. Elberling, Kommandør Wulff, Overpostmester Petersen. Men
de fik ingen Tilslutning i Højrekrese. Nyholms Kandidatur paa
Frederiksberg i Foraaret 1883 blev Forsøgets eneste praktiske
Udslag. Stiltiende, uden noget Brud eller nogen Udmeldelse, gled
Hage bort fra Højre i Løbet af Samlingen 1882—83. Om Vinteren
1883 var han en af Talerne ved Stiftelsen af den liberale
Vælgerforening, og ved Valget i Juni 1884 valgtes han som
Oppositionsmand.
I Efteraaret 1882 var Monrad blevet Medlem af Folketinget,
og denne Samling beherskedes i Virkeligheden af disse to,
Monrad og Hage. Man kedede sig lumsk i Folketinget. Efter at alle
andre Undlivelsesmetoder forgæves var prøvede, forsøgte
Partierne nu at kede hinanden ihjæl. Langhalmen var tærsket ud,
Holstein og Rimestad, Berg og Lars Dinesen kunde ikke længer
sige et Ord, de ikke havde sagt hundrede Gange før.
Da dukkede dette hvide Hoved op i Folketinget, først paa
Aldersformandens Plads, hvorfra han paakaldte en
„Fædrelandets Vaabenhvile", og ved Siden af det, som Ungdommen ved
Siden af Alderdommen, Hage. Deres Standpunkt var det samme.
De vilde begge, at Venstre skulde fordrive Ministeriet med et
Fremskridtsprogram, og de vilde en Løsning af Forsvarssagen.
Men var Standpunktet det samme, saa var Veltalenheden
helt forskellig. Ligesaa gammeldags Monrad var, ligesaa moderne
var Hage. Vel havde han paa dette Tidspunkt endnu ikke fundet
den faste Form, hvori han senere blev støbt ligesom i en
Rustning, men han brugte Ordet med Bevidsthed om dets Kunst,
skarpt og vittigt, men samtidigt, som en Arv fra sine Fædre,
med patetiske Udbrud og sentimentale Stemninger. „Hvad han
tør i Retning af Patos", skrev Hørup om ham med en Sætning,
hvori man føler hele det ironiske Menneskes maabende
Forundring. „Han har en fængslende Tale" skal Monrad have udbrudt
første Gang, han hørte ham.
I Samlingens Løb skrev Hørup i en Artikel: „Det er Hr.
Hages Prøvefarter og hvad Biskop Monrad med et altfor
rejsefærdigt Ord kalder sin „Afskedshilsen", der har holdt Liv i
Folketinget siden Oktober. Hr. Hage har haft den taknemligste
Rolle. Folketingsmænd, der ikke har Lyst til at høre paa noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
