Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
C. Hage
sin Fold, saa snart Hyrden blæste paa sin Fløjte. Med ringe
Interesse sad han derfor og hørte paa Hages politiske Taler ved
Finanslovens 1ste Behandling 1895 og 1896. De lød saa
fremmedartede i hans Øre; hvor var Blodets Røst, hvor var Hyrdens
Fløjte? Hage talte om at bringe Forfatningen paa Fode, at dette
var Ministeriets Mission, at Tiden var gunstig dertil, fordi intet
Parti mere var helt mægtigt og intet helt afmægtigt. Han er
udenfor det Hele, tænkte Reetz-Thott og svarede ham med en
Række intetsigende Talemaader. Da gjorde Hage et Kup. Han
bagbandt ham i hans egne Garn. Med Rigsdagstidende i sin
Haand foreholdt han ham — som det hedder i Retssproget, naar
en Forhørsdommer sætter en Delinkvent til Vægs — Sætning
for Sætning, at der ikke var et aabent og ærligt Ord i, hvad
han havde sagt om sit Forhold til Provisoriet. Diplomaten var
fanget i sit eget Diplomati, nu gjaldt det Æren. Og
æresfor-pligtet maatte han sige de Ord, der beseglede hans Fald i
Landstinget, at han ingensinde vilde gøre Brug af Provisoriet.
Faren var forbi, men nu kom den trælse Tid under de to
sidste Højreministerier, hvis Svaghed var saa stor, at Hage
næsten følte det uridderligt at angribe dem. Han befandt sig
tilsidst i den for en Politiker dræbende Situation, hvor Idealet var,
at man overhovedet ikke befattede sig med den egentlige Politik.
Kun en eneste Gang talte han i disse 4 Aar Politik paa
Rigsdagen, og han indledede denne Tale med en Undskyldning. Det
sidste Aar talte han, Finanslovens ene Ordfører, overhovedet
slet ikke ved Finanslovens 1ste Behandling.
Fra tidlig Morgen til silde Aften sad Hage i disse Aar i
Kasernen og gennemarbejdede den store Mængde Lovforslag, som
Folketinget gjorde færdige og sendte op i Landstinget. En
Oversigt over de Forslag, han i disse Aar holdt Taler om, er
oplysende om, hvilket Arbejdslæs en ledende Rigsdagsmand maa
trække. Der er Statsobligationer, Borgerrepræsentantvalg,
Patentvæsen, Optagelse af Statslaan i Udlandet, Brændevinsskatten,
Konsuler, Fredningsbestemmelser for Fiskeriet, Statsbanetakster,
Grundlovsforandring, Ministeransvarlighed, Skibsregistrering,
Øl-skatten, Forandring i Frihavnsloven, Meterloven, Margarine,
Søloven, Invalideunderstøttelse, Telegrafer, Telefoner, Helligdagslov,
Checks, Varemærker, Neutralitet, Handelsdepartement,
Gedser-• Færgen, Statsbaneanlæg, Forandring i Alderdomsloven, Ulykkes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
