Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLBERGS HENRIK
en Litteratur, der er kommet saa vidt, at den har
en Historie, vil der gerne findes nogle
Kildeskrifter i egentlig Forstand, enkelte Værker,
hvorfra de store, levende Strømme i Litteraturen
synes at have deres Udspring. I den dansk-norske
litterære Kultur siden Litteraturtidens Begyndelse
i det sekstende Aarhundrede er Bibeloversættelsen fra 1550,
„Christian den Tredies Bibel", Kildeskrift for den kirkelige
Litteratur, der i lange Tider var den eneste levende i disse Lande;
fra Vedels Folkeviser og Saxo og Peder Clausens Snorre udgik
den nationale Lyrik, som, da Tidens Fylde kom, gav vor hele
aandelige Kultur, i Videnskab, Kunst og Poesi, dens nordiske
Fornyelse, medens den borgerlige Litteraturperiode, hvori vi nu
lever, begyndte, da Holberg udgav det uheroiske Heltedigt, som
hedder Peder Paars. Da Hans Mikkelsen i de første Linjer
af sit Digt betegnede dets Helt som „en velfornemme
Kræmmer", dets Skueplads „mellem Kalundborg og Aarhus" og dets
Indhold som en Rejse fra den ene By til den anden i et ganske
ukrigersk Formaal, viste Borgeren første Gang sit Ansigt i den
nordiske Litteratur. Saa livagtigt staar det der aftegnet bag den
gammeldags Homer-Parodis Maske, der næsten ganske skjulte
det for Samtiden, at det endnu næsten to Aarhundreder efter
træder en ganske levende i Møde.
Vistnok gives der, naar man holder sig strengt til Teksten,
i Digtet selv ikke andre ydre Kendetegn paa dette Ansigt end
„et lyst og kruset Haar", som unægtelig kan passe til mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
