Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Holbergs Henrik
Men der er en anden Henrik, som i højere Grad er
Holbergs egen Skabelse. Man finder ham især i de Komedier, hvor
Tjeneren ikke er Stykkets Intrigant, men dets Ræsonnør som i
„Den politiske Kandestøber," „Den Vægelsindede" og
„Barselstuen."
Han er for det første yngre end den traditionelle Tjener og
kaldes derfor gerne Dreng. Han er ogsaa naivere og
uskyldigere, end den anden Henrik plejer at være. Han har ligesom
denne et godt Hoved, og da han intet har at gøre med at
smedde Maskiner, kan han bruge sit Pund til at anstille
Betragtninger. Han er ganske ustuderet (medens den anden Henrik har
været en kort Tid paa Latinskole) og lader sig ikke imponere
af nogen ny eller gammel Autoritet, da han selv følger
Fornuftens, som er den ældste. Han har den ganske unge Mands
lykkelige Evne til at føie Forundring over Livets Underligheder og
more sig over Galskaben. Men han har ogsaa Almuemandens
uforvirrede simple Sans og Respekt for Realiteten, i det hele en
god Del af den hjemmegjorte Visdom, som Holberg, som man
kan se af hans Epistler, satte saa megen Pris paa hos Bønderne
og forherligede i en beslægtet Figur, Jakob, Montani Broder i
„Erasmus Montanus." Naar han er vittig, er det dog ikke
Henriks skeptiske Verdensvisdom, men en ungdommelig eller
barnlig Kaadhed, som et Par Steder fremkalder Udbrudet: Jeg tror,
den Dreng er gal!
Idet da Henrikstypen i denne Figur forandres fra en Lakaj
til en Dreng, nærmer den sig saaledes mere til Virkeligheden og
bliver mere national; den naturlige Rødmossethed slaar igennem
Teatersminken. Til disse Drenge — der forekommer netop i de
allerældste Komedier og har et nyt Navn i hver: i „Den
politiske Kandestøber" Henrik, i „Den Vægelsindede" oprindelig
Torben og i „Barselstuen" Troels — er der aabenbart gjort
Studier paa Stedet. Det er en af de ældste nationale Figurer i
den nordiske Kunst, Holbergs egen Henrik.
Man tænker sig, han er det ogsaa i den Forstand, at der er
noget af Holbergs egen Natur i ham. Denne Dreng er, hvad
den anden Henrik ikke er, men hvad Holberg selv var, en
Ironiker, den første af den Slags i vor Litteratur, der siden har
haft saa mange. Naar man ser ham med en ganske uskyldig
Mine gaa ind paa Galskaben og saa pludselig med et Glimt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
