- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
82

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfred Lehmann: Kampen om Spiritismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Kampen «m Spiritismen

Men alting er ikke lige sandsynligt. En usædvanlig Tildragelse,
der iøvrigt staar i god Overensstemmelse med andre bekendte
Erfaringer, er i og for sig ret sandsynlig, men jo mere den synes
at stride mod almindelige Erfaringer, desto usandsynligere bliver
den. Og i samme Forhold som Fænomenets Sandsynlighed
aftager, voxer de Krav, der maa stilles til Meddelerens Person,
for at man skal kunne tillægge hans Iagttagelse nogen Vægt.
Ganske naturligt vil man i saadanne Tilfælde tillægge en bekendt
Videnskabsmands omhyggelige Iagttagelser større Betydning end
nogle løse Meddelelser fra en ubekendt Person.

I alt dette er der nu intet som helst mærkeligt; selv i ganske
dagligdags Forhold vil enhver tage slige Hensyn. Naar A
fortæller B, at han for lidt siden saa en Mand springe ned fra
Rundetaarn, vil B næppe drage Beretningens Sandhed i Tvivl,
medmindre A ligefrem er ham bekendt som en uvederhæftig
Person, der holder af at låve Historier. Der er intet
usandsynligt i den Ting, at en Mand begaar Selvmord ved at springe ned
fra Taarnet; det er sket før. Hvis A derimod beretter, at han
har set en Mand springe fra Kirkepladsen op paa Taarnets
Platform, saa vil B sandsynligvis sige „Vaas" og dermed forlade
det Emne. Men hvis A nu er bekendt som en alvorlig og
troværdig Mand, hvem det aldrig kunde falde ind at fortælle en
Røverhistorie, saa vil B dog begynde at finde Sagen betænkelig.
Giver A nu tilmed en udførlig Beretning om Begivenheden, de
Omstændigheder under hvilke den fandt Sted, og en Liste over
bekendte Mænd, der var Vidne til den — ja saa begynder B
halvvejs at tro det utrolige. Men han vil dog gerne se det selv.

1 Spørgsmaal af videnskabelig Interesse maa Sagen
selvfølgelig tages paa samme Maade. Jo usandsynligere en Tildragelse er,
desto nøjagtigere Beretninger maa man have fra paalidelige
Iagttagere, for at der kan være fuld Sikkerhed for, at der ikke
foreligger en Fejltagelse; er der paa væsenlige Punkter Tvivl om,
hvad der er gaaet for sig, har den hele Beretning intet
videnskabeligt Værd. Det er derfor ogsaa ganske i sin Orden, naar
Forskerne i Begyndelsen nægtede at tro f. Ex. paa Beretninger
om Meteorfald. Meteorer plejer ikke at falde ned i Stuen til
bekendte Videnskabsmænd, og fordi en Bonde, der gaar og pløjer
sin Mark, fortæller en Historie om, at han har set en Sten falde
ned fra Himlen, derfor har man dog ikke mindste Garanti for.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free