- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
92

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helmer Lind: Maske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

Maske

af laveste Art og dybeste Raahed. Heller ikke her er
Sandsynligheden for skjulte Kilders Frembrud paa Forhaand stor, dertil
er Arten af hendes stærkt personlige Evne for fjærntliggende.
Og her som før: Maske! Gøgl!

Det bliver til et helt Studium. De klogeste og mest drevne
blandt Maskekunstnerne ofrer Sagen megen Omhu og Evne. Er
det et Skuespil, hvor det gælder at give en forbigangen Tids Farve,
gennemroder de Biblioteker og Arkiver, støver i gamle Bøger og
opgraver ukendte Kobbere; de gaar paa Musæer og studerer
gamle, sære Maleriers Øjne, Næser, Øjenbryn, Munde, Kind- og
Halsmuskler m. m. og noterer flittigt og ivrigt. Er det en
Kre-sjan Vesterbro, der skal fremstilles, tilskynder deres
Kunstnersamvittighed dem til at mænge sig med de store Valgaftners
Bærme eller opsøge dens ypperste Repræsentanter i dens
sjofleste Kipper. Naturligvis er det i og for sig rosværdige
Bestræbelser, men her som overalt er der en Grænse, der ikke maa
overskrides, fordi det ydre, tilfældige og forholdsvis uvæsentlige
Billede lettelig faar en større Indflydelse, end der bør
indrømmes det. Adskillige kommer jo ogsaa lettere til det, naar de gaar
paa Jagt efter allehaande Særheder. De samler paa dem.
Legems-fejl bliver rene Lækkerbidskener, jo uhyggeligere desto delikatere.
Breughels „De blinde" er, hvad Deformiteter angaar, intet imod,
hvad en moderne Skuespillerfantasi kan svælge i.

Der er saa meget mere Grund til at anbefale den største
Forsigtighed, som der ved Maskeringen er saa mange flere
Hensyn at tage, end de fleste gør sig klart, og som Maskelæggeren
— og navnlig den for Tilfældet tilkaldte — ikke ved
tilstrækkeligt om.

Ikke i et af tusinde Tilfælde vil en Skuespiller formaa at
skabe fuldkommen Harmoni mellem sin egen Personlighed og
en fra ham selv fuldstændig afvigende Maske. Et eller andet
Sted vil Dissonansen fremkomme, enten det saa bliver paa hans
Persons eller hans Personligheds Omraade. Hvad hjælper det,
at Hovedet er virkningsfuldt og karakterharmonisk, naar der
intet Hensyn er taget til, at Legemet melder Pas. Eller hvor
mange Gange har ikke en Maskes Virkning været spildt, naar
Stemmen gik i en hel anden Retning og ikke sagde noget af
det, Sminkestregerne skulde udtrykke. Det bliver en evindelig
Strid og aldrig den Harmoni, et Kunstværk kræver. Men er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free