Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helmer Lind: Maske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Maske
vel set paa en Scene. Det skulde da være det Optrin, hvor den
samme Kunstner i et andet Skuespil lader sig korsfæste som
Kristus, med Blodet springende ud fra Saaret i Siden og fra
Føddernes og Hændernes Naglegab! Hertil kan vel indvendes,
at en Kunstner som Mounet Sully søger at bære en saa
voldsom Maske, men det tør maaske menes, at en saadan Byrde
ikke kan løftes af nogen, fordi Masken er Kulminationen. Netop
her ligger en anden stor Fare, som den stærke, brutalt
karakteriserende Maske medfører. Jeg har nævnet Striden mellem
Maske og Personlighed. Der kan ogsaa blive Strid mellem
Maske og Spil, hvor Masken sejrer. Den stivner Ansigtet, hindrer
og hæmmer den uvilkaarlige, fintafmærkende Mimik og
formindsker Indtrykket af Stigen og Vekslen i Minespil og Udtryk.
Det malede Billede stikker sig frem paa det levendes
Bekostning. Man beholder i Erindringen først og sidst et krast Billede,
der udelukker Erindringen om det, der kunstnerisk skulde holde
det oppe. Masken har straffet sig selv ved at dræbe Mindet om
det, der kunstnerisk var af Værd. Den er dobbelt uforsvarlig,
naar den støttes af en Autoritet som Mounet Sullys. I sidste
Instans maa en- saa brutal Understregning hos den forstandige
Tilskuer skabe Mistillid til Skuespillerens Ydeevne og personlige
Indsats.
At denne Jagt efter det voldsomme ydre Indtryk ogsaa har
sine Modstandere, og hvorledes den har ført disse over i den
modsatte Yderlighed, derpaa er Duse et Eksempel. Ingen har i
sin Kunsts Udøvelse vist større Foragt for at ville virke ved
den Slags Midler. Hun vil ikke Maske for nogen Pris, hun
renoncerer paa enhver Understregning hellere end at lade sin
Personligheds ydre Billede udvidskes. Hun fastholder
haardnakket sit saa at sige private Hovede. Hun tillæmper sine
Kostumer med en Halstarrighed, der tillader hende at optræde med
de samme i Stykker, der spiller i Tidsrum, mellem hvilke der
ligger Aarhundreder. Hun vil kun et: sig selv i al sin Kunst,
selv hvor det kun gælder det Ydre. Af al Kunst er Skuespillerens
jo den, der mindst tillader Jeg’et at udfolde sig, og det bliver
forstaaelige at et Menneske af Duses stærke, rige Personlighed
og nutidige Individualitet næsten med Vold tilegner sig mere,
end der tilkommer hende. Resultatet af hendes Kunst bliver en
dybt indtrængende Kundskab om Mennesket Duse, en Aaben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
