Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helmer Lind: Maske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maske
99
Gevinst intet Menneske bør unddrage sig. Det Teater er da
bedst tjent, som til sin Instruktør har den intelligente, fintdannede
Mand og ikke den stærkt udprægede Personlighed. Ogsaa her
gælder det gamle Ord om den gyldne Middelvej. Man kan
ogsaa faa for meget af det gode, hvilket vil sige, at de forskellige
Indflydelser kan være baade for mange og for stærke, naar hver
kommer med Krav paa at faa sin Personlighed afspejlet i en
Ydelse, der dog i første Række skulde stemples af Digteren.
Efter Sceneinstruktøren kommer Teatermaleren med sit Krav,
til vi ogsaa har Belysningsmesteren, Skrædderen og Paaklæderen
med Fordringer paa, at ogsaa deres Personligheds Særpræg skal
respekteres.
Men værst af alt er det naturligvis, naar Kunstnerens Sjæl
kun er at finde i hans Ansigts stærkt optrukne Linjer, hans
Ejendommelighed et Produkt af hans Sminkepalets forskellige
Kulører. Det bliver en Dyrkelse af det ydre Billede paa
Bekostning af det indre, og desværre synes jo Publikum at
sympatisere hermed. Uden dets Assistance var vi vel fri for disse
paatrængende og naragtige Udstillinger af Maske-Serier, der
fylder alle Boghandlervinduer helt ud i Forstæderne og spotter
al sund Sans og Anstændighedsfølelse. For Skuespillernes
Vedkommende skyldes det vel oftest — hvor det ikke er den rene,
skære Reklame — en naiv Lyst til at præsentere sig: Se bare,
hvor jeg kan skabe mig om! Her er jeg smuk, her en Skurk,
her et Fjols og her den højeste Intelligens! Det er altsammen
mig, alene mig, jeg kan gøre hvad som helst af mit Ansigts
Kautsjuk! Men ved Siden af er der naturligvis ogsaa en anden
lille Forklaring: den menneskelige Trang til Udødelighed, som
paa denne barnlige Maade forsøger bare en ganske lille
Henstand. Skuespilleren er jo af alle Kunstnere den, der i saa
Henseende er daarligst stillet formedelst sit Materiale og udelukkende
henvist til at leve i sine Samtidiges Erindring, et ofte saare
flygtigt Liv. Det resulterer i, at han griber ethvert Middel til at
bestaa og fæstne sig ogsaa for Efterkommerne. Men ak! Midlet
duer ikke! Fotografiet kan være en Støtte for Erindringen, det
giver aldrig noget selvstændigt Indtryk af Skuespillerens Kunst,
hans Sjæl. Kun af hans Maske, hans malede Træk.
Meget er nægtet Skuespilkunsten, som andre Kunstgenrer
nyder godt af. Den har til Gengæld det ene: det øjeblikkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
