Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs Henrik
141
I den efterromantiske Periode, omkring Midten af forrige
Aarhundrede, da Kunsten gik med Fjer i Hatten paa Teatret, og
Publikum var Hr. Sørensen, kunde en Dansk, der kendte sin
Holberg og Oehlenschläger og kom paa Besøg til Christiania,
vel henfalde til Betragtninger over Forskellen mellem de kække
Nordmænd med „Saltvandspræget", som lignede efter Heltene
paa Teatret, og de ferske Københavnere. Men den, der har
udtrykt sig saaledes, Skuespillerinden Fru Heiberg, vidste dog nok,
at hun i al Fald ikke behøvede at indforskrive norsk Salt til sin
egen Husholdning, da hun var gift med Johan Ludvig Heiberg.
Denne kække og muntre Forfatter (der iøvrigt var af norsk
Afstamning og langt ude beslægtet med Holberg) er, overalt hvor
han ikke har Fjer i Hatten, af Holbergs Skole og i sine
tidligere Værker især af Henriks. I hans Ungdomsarbejder hører
man paany Henrik disputere med Jeronimus (Lothario: Alting har
en Grænse og Narrestreger med. Harlekin: Tværtimod Hr.
Lothario! Alting er uendeligt og Narrestreger med. „Pottemager
Walther"). „En Sjæl efter Døden" er som antydet den nye Tids
„Peder Paars", Mindesmærket over den borgerlige Liberalismes
Publikum, i den aristofaniske Komedie „Nøddeknækkerne" er
der mere Henrikshumør end i Wergelands Farcer, et ægte
Satyrlune. Saa længe denne Publikumshader kunde føre Pennen, kunde
Paarserne ikke trives.
Og i Gennembruddet i den danske og norske Litteratur
omkring 1870 var Henrik tydelig nok paa Danskernes Side. Hvad
vi den Gang og senere fik fra Norge var ikke den Lethed, der
gør Kampen til en Leg, men den Dybde i Opfattelsen, som gør,
at den nu først synes helt Alvor. Ved Siden af Henrik Ibsens
„Per Gynt" synes Holbergs „Peder Paars" en Studenterspøg.
Norskheden, som, saa længe den var inden for Fælleslitteraturen
i en Tjeners Skikkelse, ligesom Henrik i Komedien, havde saa
let et Sind og saa lyst et Smil, har ikke saadan kunnet bevare
Drengehumøret, da den blev Mand i Huset, men har antaget en
Herremine, som ikke er til at skæmte med. Men i Danmark
blev der virkelig let. Det blev Gennembrudspartiets Styrke, at
det fik Latteren, som siden Holberg har været den egenlige
Politimester i København, paa sin Side. Modstanderne var saa
uheldigt stillede, at de ikke kunde le. Georg Brandes led som
ung af undertrykket Latter ligesom Holberg, før han skrev Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
