Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Platons Symposion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145 Platons Symposion
og en jordisk Afrodite. Lovprisningen kan kun gælde den ædle,
den himmelske Eros, der ikke hildes i det sanselige, men
formaar at fremlokke høje Tanker og grunde et ideelt Venskab, der
kan bestaa Livet igennem, fordi det først og fremmest er bygget
paa Beundring for Karakteren.
Denne Sondring mellem en ædel og en uædel Eros billiges
af Lægen Eryximachos. Men han tilføjer, at de ikke blot kæmper
i Menneskenes Sjæle, men i alt levende, ja i hele Naturen. Det
er Lægekunstens Opgave at forske efter den ædle Eros; det er
kun ved dennes Hjælp, Lægekunsten kan øve sit Værk: at
bringe Overensstemmelse og Harmoni mellem Legemets
forskellige Elementer, ligesom Musiken vil stemme Sjælens Elementer
til Harmoni. Ogsaa i den store Natur findes snart et harmonisk,
snart et disharmonisk Forhold mellem Elementerne; ogsaa her
brydes den ædle og den uædle Eros: hin sender Frugtbarhed
og gode Tider, denne Uaar og Misvækst.
Aristofanes har den Indvending at gøre mod de foregaaende
Talere, at de ikke have forklaret, hvorledes den erotiske Trang
er bleven til. Hans Forklaring gives i en Myte: Vi Mennesker
er ikke nu beskafne, som vi oprindeligt var. Oprindeligt var
Menneskene dobbelt saa store som nu, men deres vældige
Skikkelser rejste sig i Overmod mod Guderne og truede med at
storme Olymp. Guderne vilde nødigt udrydde Menneskene —
thi saa var der jo ingen, der kunde bede til dem og bringe dem
Ofre. De fandt da paa den Udvej at spalte dem paa langs —
ligesom man skærer Æg igennem. Siden den Tid gaar nu
Halvdelene om i Længsel og leder efter hinanden, og stor bliver
Jubelen, naar de mødes. Eros er da Trangen til Udfyldning, til
igen at blive et Hele. Men vi maa være fromme, at Guderne
ikke skulle dele os paany, saa vi blive som Reliefbilleder! Vel
er der da Grund til at lovprise Eros, der tager vor Uro og stiller
vort Savn.
Efter Komediedigteren kommer Tragikeren Agathon, der
mener, at de foregaaende Talere snarere har prist Menneskene
lykkelige for Gudens Gaver end skildret Guden selv. Og saa
priser han med blomstrende Ord og i retoriske Vendinger Gudens
Herlighed og Skønhed.
Nu kommer endelig Turen til Sokrates. Han vender sig straks
mod Agathon og spørger, om han er vis paa, at Eros er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
