Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Platons Symposion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151 Platons Symposion
den Skæbne, de ikke skal dø, selv om de maa undergaa
grundige Metamorfoser.
Men der er endnu en Tanke, som kommer frem i
„Symposion", og som stadigt lever. Platon viser, hvorledes den ene Eros,
den ene Trang eller Drift, kan omsættes til den anden:
Elskovs-trang, Ærestrang, digterisk Trang og Erkendelsestrang — de danne
for ham, hvad man med et moderne Udtryk kunde kalde
psykiske Ækvivalenter. Det er Motivforskydninger, han beskriver i sin
Lære om den store Eros. Der er en Idealitet i enhver Trang
eller Drift, forsaavidt den peger udover den givne Tilstand, over
det opnaaede, stiller en Fordring. Og deri ser Platon Muligheden
af en Metamofose fra en Drift til en anden. Eros kan her blive
den store Læremester, idet Driften, naar den engang er vakt,
kan omsættes til nye og maaske højere Former. Saaledes bliver
aandelig Udvikling mulig, ikke gennem Askese eller
møjsommelig Selvtvang, men gennem en indre Omdannelse. Den jordiske
Eros kan gaa over til den himmelske. De ere ikke saa
fuldstændige Modsætninger som nogle af Talerne mente.
Det er sikkert et personligt Træk hos Platon, der aabenbarer
sig for os i den Lethed, hvormed denne Driftmetamorfose
foregaar i hans Skildring. Det er ikke i alle hans Dialoger, at
Metamorfosen er saa let; men det er maaske Platon paa hans
Højdepunkt, den egentlige Platon, vi her have for os. Det forekommer
mig, at Gomperz har Ret i at hævde dette. I de Dialoger, der
gaar forud, hersker en ensidig intellektualistisk Opfattelse, og i
senere Dialoger hersker en mere mystisk og dualistisk Opfattelse.
I „Symposion" dvæler han ikke ved de Kampe og Lidelser,
de Kriser og Katastrofer, som kunne fremkomme ved Drifternes
Brydning eller ved enkelte Drifters Vælde. Det var jo først efterat
Skildringen af Eros var afsluttet og Gæstebudet forbi, at han lod
Sokrates tale om Sammenhængen mellem Tragedie og
Komedie; det tragiske Element optog han, som jeg allerede har
bemærket, ikke i sin Lære om Eros. For Platon selv har sikkert
den intellektuelle Eros, Trangen til at stige op til omfattende
Tanker, været den højeste. Denne Eros var vakt i ham af Sokrates
i hans unge Dage, og den fulgte ham hele hans lange Liv
igennem. Den kastede Glans over Livet, selv da det
mørknedes for den gamle Tænkers Blik, naar han saa paa Tingenes
Gang i Verden. Aldrig har Nogen formaaet at give et saa glim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
