Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Peschcke-Køedt: Købmanden - I. Handlens Grundpiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Købmanden
slægtede Sammenligninger. Man ser Købmænd paa alle Trin af
Samfundsstigen fra Gadesælgeren, der vandrer fra Dør til Dør
med Posen paa Nakken, til Handelsfyrsten, som fra sit Kontor
knytter et Net af Forbindelsestraade over Kloden. Ikke faa af
Fortidens og Nutidens Millionærer er begyndte som
Bissekræmmere. Eksempler paa Sønner af Millionærer, der med usvækket
Kraft har ført Virksomheden videre, er sjældnere.
Spørger man om Aarsagerne til de meget forskellige
Købmands-Skæbner, modtager man jævnligt det forklarende Svar:
„Nogle har Held, andre har Uheld". Man betragter det som en
Selvfølge, at Købmandens Fremgang i første Række er betinget
af Heldet. Denne alt for gængse Aarsags-Forklaring vidner om
et fejlt Grundsyn. Ofte er et alvorligt Uheld blevet medvirkende
Aarsag til en Købmands senere Fremgang, medens omvendt
Heldet har ført hans Nabo ind paa Baner, der endte med Ruin.
Af Held og Uheld høster den dygtige Købmand vejledende
Erfaringer. Belært af disse indøver han blandt mange andre
nødvendige Karakter-Egenskaber det Chefsprincip aldrig at famle
hverken under Med- eller Modgang, men med klar Dømmekraft
og fast Tag paa Styret sejrrigt at beherske alle Situationer.
I. HANDLENS GRUNDPILLER
Nærværende Indlæg er skrevet med det Formaal at give
Læserne nogle med en Købmands Pen optegnede Skitser af vor
Tids Forretningsliv med dets Fristelser, dets Moral, dets
Lyspunkter og dets Skyggesider.
Det vilde dog føre os uden for Afhandlingens Ramme, hvis vi
fulgte Købmanden ind i Vare- og Pengeforretningens forskellige
Special-Brancher. Detaillerede Undersøgelser af hvert enkelt
Fags Forhold kræver særskilte Fremstillinger. Vi maa her holde
os til Handelsstandens fælles Anliggender og paapege den Kritik,
disse giver Anledning til. Det vil paa den Maade blive Læseren
klart, hvilke Misbrug der bør bekæmpes, og hvilke Reformer der
trænges til.
En nødvendig Forudsætning for den korrekte Bedømmelse
af Handelsstanden er Indrømmelsen af den Kendsgerning, at
Ærlighed og Retskaffenhed hører til Handlens Grundpiller. Hvor
mange Vidnesbyrd i modsat Retning der end lader sig fremføre,
er Eksempler paa varig Fremgang uden hæderlig Handlemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>