- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
164

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Peschcke-Køedt: Købmanden - IV. Kreditens Misbrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164

Købmanden

Udstrækning. Og da man ikke kan dække forfaldne Poster med
Henvisning til sine udestaaende Fordringer, følger der tidt med
uhjemlede Kredit-Indrømmelser Dispositions-Vanskeligheder, som
kunde og burde have været undgaaede.

En langt større Fare end den, der resulterer af de her
antydede Fejlgreb, truer Købmanden gennem Fristelsen til
letsindige Spekulationer i Varer eller Børspapirer. Man ser i
Handelsverdenen stadig Eksempler paa uforsvarlig Omgang med andres
Penge under hasarderede Forsøg paa at udnytte skiftende
Konjunkturer til egen Fordel. Udsigten til hurtigt at tjene en Formue
ved Hjælp af nogle faa dristige Skaktræk forleder mangfoldige
Købmænd til Deltagelsen i et Børsspil, som i Reglen ender med
Ruin.

Grænsen for det, der paa dette Omraade er tilladeligt, er
inden for den honnette Del af Handelsstanden klart afmærket.
Saalænge en Spekulant indskrænker sig til Dispositioner, der i
værste Tilfælde kan medføre Tabet af hans egne Midler, staar
han paa den rette Side af Grænsen, selv om hans Handlemaade
fortjener en skarp Kritik. Men naar Spekulationen drives saa
langt, at den under et heldigt Forløb tilfører Spekulanten en
Formue, medens den i modsat Tilfælde paafører hans Kreditorer
stort Tab, er Handlemaaden uforsvarlig. Lykkes Spillet, tager
Spekulanten hele Fortjenesten. Mislykkes det, paafører han sine
Kreditorer en væsentlig Del af Tabet. Denne malhonnette
Fordeling af Vindingen og Tabet strejfer nært ind paa det kriminelle
Omraade. Og mangen straffet Tyv er langt mindre skyldig end
samvittighedsløse Børsspekulanter af den her omtalte Klasse.

Men Benyttelsen af en udstrakt Pengekredit medfører
alvorlige Farer af en anden Art, og disse Farer truer selv de mest
honnette Handelshuse.

Naar en Forretning paa sund Maade udvider sin Omsætning,
er det ret almindeligt, at der kræves en forøget Anvendelse af
fremmed Kapital. Under normale Forhold vil denne Kapital staa
til Raadighed. Men naar der hjemme eller i Udlandet indtræder
Begivenheder, som vækker Bankernes Mistillid, indsnævres
Adgangen til Pengelaan. Bankerne formindsker deres løbende
Risiko. Blanko-Akcepterne kræves helt eller delvist indfriede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free