Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Litterær Oversigt 180
duktion frem til Overvejelse. Overproduktion er der nemlig trods visse
Kritikeres beroligende, overlegne Protester. Den ene falder i
Henrykkelse over den Rigdom paa Nuancer, den danske Litteratur frembyder,
og over den Iver, hvormed der arbejdes. Den anden formaner Kritiken
til ikke at tage for haardt paa de daarlige Bøger, for at Forfatteren ikke
skal tabe Humøret!!!
Naar man saaledes straks stiller sig paa Evighedens Synspunkt, er
man i og for sig uangribelig. Man tør ikke paastaa, at der i denne
Verden, hvor Aarsager og Virkninger krydses saa forunderligt, skulde
være noget saa galt, at det slet intet var godt for. Men om selve
Synspunktet er skikket for den, der vil tale med i jordiske Affærer er et
andet Spørgsmaal, og navnlig er det mistænkeligt, at denne olympiske
Ophøjethed falder saa forbavsende godt i det veltilfredse, magelige
Borgerskabs Smag.
Stiger man ned paa Jorden og fastholder man Kravet om et
rimeligt Udbytte svarende til Anstrengelserne, hævder man en vis
Kræfternes Økonomi, kommer man uundgaaelig til Resultatet Overproduktion.
Der er muligvis ikke for mange Bøger, men der er for faa gode.
Størsteparten af den udkommende Litteratur er undervægtig. Det gælder
en stor Del, hvis man blot bedømmer Bøgerne efter et vist Maal af
Menneskekundskab eller underholdende Egenskaber, men det gælder
Størsteparten, hvis man — som det er Kritikens Pligt — spørger om
kunstnerisk Lødighed, ny og indtrængende Menneskeviden, gyldig og
blivende Fuldendelse. Det er let nok at frigøre sig for disse Hensyn
og saa optræde som Litteraturens sande Ven, den forstaaende og
velsindede Befordrer af vort Aandsliv i Modsætning til de altid
misfornøjede og ildesindede Kolleger. Litteraturens Charlataner og den slappe
ligeglade Hob vil altid vide at paaskønne sligt.
Et saadant Venskab er i Virkeligheden det modsatte af, hvad det
giver sig ud for. Det er en kritisk Rovdrift, der ved at beskytte
værdiløse Bøger og Forfattere retter Stød paa Stød mod vort Aandslivs Kraft
og Sundhed. Der er Fisk, der er saa smaa, at det er Ens Pligt at smide
dem ud igen.
Alt efter som man har den ene eller den anden Maalestok in mente,
vil man forstaa noget forskelligt ved Ordet Talent. Det kan betyde en
medfødt Dispotition i en eller flere Retninger, der resulterer i en
Dygtighed, som er større og af en anden Art end den, der kan opnaas ved
Øvelse alene. Men det kan — enstydig med Geni — betyde det samme
for hele Personlighedens Vedkommende, en Udvidelse og Uddybelse
af denne udover det sædvanlige Menneskemaal. Vore Anmeldere føjer
imidlertid et Par nye Betydninger til. Efter deres Sprogbrug er Talent
det samme som en vis Intelligens med deraf følgende
Menneskekundskab, fornuftige Overvejelser og dannet Stil. Ja der synes endogsaa at
gives en Anvendelse af Ordet, hvorefter det blot betyder, at man i et
ellers umuligt Værk har fundet Glimt af almindelig Menneskeforstand.
Den Sammenblanding af Begreberne, der herved er opstaaet, kommer
nærmest til at skade de virkelige Talenter. Medens Pennebrugerne til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>