Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Litterær Oversigt 184
alle sønder og sammen, en yderligere Spore til skæbnesvanger
Ensidighed.
Som en blændende højt hævet elektrisk Fakkel belyser denne
Bog grelt den omgivende Litteratur og afdækker den samme Tilstand
overalt. Gaar man atter ned i Vrimlen, vil det være lettere at finde
sig til Rette, lettere at stille sine Spørgsmaal saaledes, at Svarene
udspringer af Kendsgerningerne. Man vil for det første ved at lægge denne
Bog ved Siden af andre — i øvrige Henseender maaske vidt
forskellige— Værker, f. Eks. „Martyrium" eller „Lykkenid" af Simon Kock,
let se, at Hovedvægten for vore Forfattere ligger paa at skrive en Bog.
Det er Lysten ved at forbruge det hvide Papir — den de to ellers
højst forskellige Damer, Fru Blicher-Clausen og Thit Jensen,
aaben-hjærtigt tilstaar — der synes den drivende Kraft. Det, der skulde ligge
bagved, Personlighedens hemmelige, utrættelige ld, Mandens faste Tag
for at skabe Orden, Klarhed og Afslutning mærker man i Reglen intet
til. Taalmodigt fylder man Side efter Side med Indtryk og Strøtanker.
Det skrevne lægges i Skuffen, og næste Dag sætter man sig til det
ventende hvide Papir. Naar Stablen af beskrevne Blade er anstændig
tyk, kalder man den en Bog — underforstaaet et Kunstværk. Vi faar paa
denne Maade en stedse større Litteratur af tømte Skrivebordsskuffer.
Det er derfor blevet et Slid at læse moderne Bøger; thi de savner
næsten alle Kunstens umistelige Forret at være nemmere end Livet
og Virkeligheden. Naar Kunsten er dyb og omfattende, kan den kræve
Aandens yderste Anspændelse, men den er dog i Forhold til det Liv,
den rummer, en Genvej, en Tilrettelægning, et gjort Arbejde.
Den er et Menneskes Mening om Tilværelsen samlet i en Tanke,
en Følelse, en Stemning, et Billede, en Personlighed. Den er et sidste
Resultat.
Hvad vi faar, er i Reglen det modsatte: en første Begyndelse, en
raa Kladde, noget uordnet og ufuldendt. Det Evangelium, dansk
Litteratur i Øjeblikket stunder mod, er det jævne: „Skriv Eders Bøger om,
slip dem ikke, før de er færdige. Skriv først og fremmest Eders Bøger
om, saa skal alt det andet tillægges Eder." Det var tænkeligt, at vore
Skribenter ved at følge dette Husraad naaede overraskende Resultater.
Det anbefales som et litterært Voltakors.
Sjelden træffer Idéen i første Inkarnation sin blivende Form.
Gennem en Sjælevandring nærmer den sig sit sande Væsen — sin største
Fuldkommenhed. Der kunde endnu af Thit Jensens og Simon Kocks
Kollegiehefter være blevet Bøger, og „Hjulet"s flammende Taage kunde
have hvirvlet sig sammen til en lysende Sol — en af Kunstens evige,
retledende Stjerner.
Gennem et ganske anderledes anspændt Arbejdç end det, hvorom
Værkerne vidner, vilde vore Skribenter have fornemmet, hvad der maa
ligge klart for Kritiken, at vor Litteratur trives ilde af Mangel paa to
Ting: Idéer og Kendsgerninger, snart det ene, snart det andet — som
Regel begge Dele, men værre Fejl kunde den heller ikke have, thi af
Stemninger kan ingen varig Kunst opbygges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
