- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
193

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: Efter Kong Christian den Niendes Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193 Efter Kong Christian den Niendes Død



som ikke maa gro fast paa Taburetterne, men hvis Skiften
mellem Hovedpartierne netop er Betingelsen for den alsidige Kritik
af Forholdene og den tilbørlige Varetagelse saavel af
Fremskridtets som af Konservatismens Interesser. Hvor mange
Bekymringer vilde han ikke have sparet sig ved at tilegne sig disse
bærende Grundtanker, og hvor mange bitre og kvalfulde Dage
havde han ikke sparet det danske Folk! Han forstod ikke, at,
idet han raadspurgte disse fine og lærde juridiske Hoveder, fik
han Svar, ikke af Jurister, men af udprægede Højremænd. Dog,
den stiveste af dem alle var ganske vist Jurist af Fødsel og af
Guds Naade, men ikke af Navn, Eksamen eller Grad. Om
Godsejer Estrup og hans nittenaarige Ministerium samlede sig nu det
danske Højre og det danske Bureaukrati, som til en Krig for
Civilisationens højeste Goder mod Hunner og Vandaler, og først
efter utrolige Anstrengelser og en Menneskealders Marscheren
paa Stedet havde Højre gaaet sig saa træt og var blevet saa
afrakket, at det for lange Tider havde gjort sig umuligt som
Regeringsparti og derved paaført vor rolige Udvikling en Fortræd,
som længe skal mærkes. Det sørgeligste var, at samtidig med
Højres Nedgang var Forsvarssagen, den Sag, der af alle Sager
bør behandles med størst Hensynsfuldhed i et demokratisk Land,
bleven forkludret i en rent utrolig Grad ved provisoriske
Bevillinger og andre haardhændede Fremgangsmaader. Paa den anden
Side var Demokratiet vokset mægtigt og Folkets Interesse for og
Forstaaelse af Grundloven var bleven en ganske anden, og da
endelig i det nye Aarhundredes første Aar Reaktionens sidste
Skanse var falden og det længselsfuldt ventede folkelige
Ministerium var udnævnt af den gamle Konge, saa maatte en uhildet
Betragter indrømme, at Striden ikke havde været forgæves, og at
det store Epos om Højres og Venstres Kamp, der, som alt i
Danmark, hyppigt var ved at slaa over i det Burleske og det
Gemytlige, nu med Rette kunde indtage en Plads mellem vore
klassiske Digterværker, ikke altfor langt borte fra Per Paars. Men
lad os her bemærke det overordentlig smukke og fine Træk,
at Kongen under den hele lange og sejgpinende Kamp næppe
noget Øjeblik blev miskendt af Folkets store Masse, med Hensyn
til sine Hensigters Renhed og sin faderlige Stemning ogsaa
overfor dem, der saa længe forekom ham som vildledte. Derfor var
der efter Systemskiftet øjeblikkelig en saa blød og mild Stem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free