Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nielsen: Mozart og vor Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203 Mozart og vor Tid
den Mozart’ske Musik uendelig lærerig og maa for den spillende
være, hvad en Monolog af Shakespeare eller Holberg er for den
unge Skuespiller: en Prøvesten. Jeg kender kun ganske faa
Musikere, som er i Stand til at udføre Mozarts Musik
tilfredsstillende; de fleste „stiliserer" hans Værker paa en Maade, som er
ganske uudholdelig.
Mozart er i sin Musik bestandig levende og menneskelig og
taaler derfor mindst af alt at blive udført „stilfuldt" eller
„klassisk". Men ved Mozarts Musik forstaar jeg hans bedste
Operaer, Symfonier og Kammermusik. Hans Kirkemusik regner jeg
ikke med, og for Mozarts og Kunstens Skyld bør det engang
siges rentud, at hans talrige Værker for Kirken er uden al
Betydning, har aldrig haft og vil heller ikke faa nogen som helst
Indflydelse paa Kirkemusikkens Udvikling. Hans Forhold til Kirken
var ganske conventionelt og hans Kirkemusik er det i højeste
Grad. Jeg ved godt, at der i enkelte af disse Værker findes
Satser af betydelig musikalsk Værdi; men fordi et Musikstykke er
baade godt og af alvorlig Karakter, er det ingenlunde
Kirkemusik. I intet af disse Arbejder findes der Musik, som er
gennemtrængt af virkelig religiøs Stemning, og jeg foretrækker
næsten Beethovens i kirkelig Henseende ret anmassende store Messe.
En længere Udvikling af, hvad jeg forstaar ved god Kirkemusik,
kan jeg ikke tillade mig her, men henviser til Værkerne af det
16de Aarhundredes Kirkekomponister, som i Løbet af otte
Takter oplyser langt mere, end jeg vilde formaa i en hel Bog.1)
Vender vi os saaledes fra Mozart som Kirkekomponist, er
det en saa meget større Glæde og Nydelse atter at komme ind
under hans Tryllemagt som Symfoniker og
Kammermusikkomponist. I hans bedste Kvartetter, Sonater og Symfonier hersker
der et saa spirende, gærende og befrugtende Liv, at vi endnu
den Dag i Dag maa forbavses over den Friskhed og Kraft, der
slaar os i Møde. Her gælder de Ord af Goethe, at der i
Mozarts Musik „ligger en avlende Kraft, som virker videre fra Slægt
til Slægt", i allerhøjeste Grad. Noget fuldkomnere i alle
Henseender end de ti berømte Strygekvartetter findes ikke i Toner.
Man synes ikke, Musikkens Kunst kan naa højere. En saa
gennemført og fin Udarbejdelse, en saa bøjelig og dog overbevisende,
’) For dem, der mangler Forudsætninger til Studiet af disse Værker, anbefaler |eg at studere
Thomas Laubs 2 Samlinger af vore gamle Salmer, som er ypperlig udsatte i den Aand, de knever.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
