Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernanda Jacobsen Nylund: Den store Uge i Helsingfors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Den store Uge i Helsingfors
En Fanatiker optraadte som Talsmand for Arbejderne, rasede
mod de Konstitutionelle, der Gang paa Gang har sveget Løfter
til Arbejderne (de selvangiver som Grund, at de overhovedet
intet har kunnet udrette under det ulovlige Regimente), og
fremfor alt forlanger han derfor direkte Indkaldelse af
Nationalforsamling efter almindelig Valgret. „Arbejderne tror ikke paa
Herrerne; kommer de først til Magten, glemmer de hurtigt, hvem
der har hjulpet dem til den!" De Konstitutionelle erklærer, at
dette ikke er et Arbejdermøde, og under Bifald fra Forsamlingen
vedtages den oplæste Resolution. En Deputation begiver sig til
Generalguvernørens Bolig fulgt af Tusinder af Borgere. Uendelig
lang synes Ventetiden, tættere og tættere bliver Skaren. Da lyder
Raabet: „Kosakkerne kommer", og som grebne af Vanvid vil
alle bort. Man tramper paa hverandre for at redde sig selv;
kvæstede og saarede bringes i Hobetal ind paa Apotekerne. Inde i
Obolenskys Gaard har en Afdeling Kosakker været posterede;
dem har vel én eller anden faaet Øje paa, derfra Rædselen. I
Virkeligheden ses hverken Politi, Militær eller Kosakker paa
Gaderne, for første Gang i mange Aar. De eneste uniformerede
er en Del russiske Officerer, der, drevne af de tilsvarende
Begivenheder i deres eget Land, for første Gang søger at give sig
i Lag med Finnerne. Ivrigt diskuterende Situationen i Landene,
promenerer de sammen paa Esplanaden. — Da Deputationen fra
Brandkorpsets Hus er bleven indladt, støder den i Forværelset
sammen med en anden Deputation, afsendt fra et Møde af Socialister
og Arbejdere. De havde udset tre Mænd til at frembære det
samme Ærinde: Generalguvernørens og Senatorernes Afskedigelse.
Forfatteren Mørne var Ordfører. De havde haft megen
Vanskelighed ved at faa Foretræde. Da det omsider lykkedes, havde
Obolensky svaret, at han som Øverstkommanderende over
Ruslands Tropper i Finland ikke kunde tage Afsked, da det vilde
se ud som en Flugt Mørne svarede, at det var som Formand i
Finlands Senat, at man ønskede hans Afsked; men Obolensky blev
ved sit Nej. Senatorerne kunde de ikke faa i Tale, de var hans
Gæster i Øjeblikket! Vilde de benytte Vold, maatte de gøre det
paa eget Ansvar. Paa Folkets Forlangende rev Mørne saa Dørene
op til en stor Sal, hvor c. 22 Suometarian-Senatorer sad om et
grønt Bord. Alle rejste sig undtagen Neovius, der med
Nonchalance afviste ethvert Spørgsmaal om Afsked og erklærede, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
