- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
226

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Læssøe Müller: Efter de engelske Valg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

Efter de engelske Valg

magiske Virkning, at et Parti, der for næppe tre Aar siden
hverken vidste ud eller ind, nu er blevet stort som aldrig før ved
at bruge det som Skræmmebillede. Ordet gav Grundtone og
Omkvæd til al den Valglyrik, der paa nye og gamle Gademelodier
för over Landet. Den yngre Harcourt, nu i Ministeriet, var
Partiets Poet, og han fik hundrede Tusinder til at synge:

Stamp, stamp, stamp upon Protection

No more Corn Laws in the Land.

For the cheapness of our bread

and the freedom of our food

wee will make an undefeated British stand.

En fortræffelig Angrebsmarsch; men nu er Slaget endt.
Fjenden ligger paa Valen, og det kan ikke længer nytte at blæse til
Frihandelskamp; Stabsmusikanterne maa indstudere nye Melodier.
Der er da kun en eneste Udvej for Regeringspartiet, hvis det
ikke ønsker sine Modstanderes Skæbne ved næste Valg: at tage
den sociale Lovgivning op for ramme Alvor. Og derfor er det
trods alt et glad Budskab, at et Parti uden fælles Aand eller
virkeligt ledende Mænd . paa et negativt Program har vundet en
større Sejr end nogen Sinde. Jo mere raadvildt det er, med
Hensyn til hvad det skal bruge Sejren til, des mere maa det lytte
efter dem, der vil sige det Besked. Det kommer da an paa, om
denne Besked vil blive sagt med Myndighed og Klarhed, altsaa
paa, hvorledes det nye Arbejderparti vil optræde.

Ved Valget 1895 opstillede „Det uafhængige Arbejderparti"
28 Kandidater, hvoraf ikke en gik igennem. 1900 valgtes 2, der
opstilledes af „Arbejderrepræsentationskomitéen"; i Aar blev af
dennes 50 Kandidater de 29 Parlamentsmedlemmer.
Progressionen synes at aabne de største Fremtidsmuligheder, men det
maa erindres, at Sejren ikke er vunden uden Afkald paa nogle
Omraader. Den engelske Arbejderstand er som et Bjærg at flytte;
Førerne mangler ikke Troen, men de maatte ikke være ægte
Englændere, hvis de ikke havde noget af Muhammeds Aand: de
kommer, om det skal være, Bjærget i Møde. Da „Det
uafhængige Arbejderparti" før Valget 1900 fik henved Halvdelen af
Fagforeningerne med sig til Dannelsen af
Arbejderrepræsentations-komitéen, skilte socialdemokratisk Forbund sig ud af Partiet,
fordi dette ikke længere officielt kunde lade sig stemple af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free