- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
233

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Peschcke-Køedt: Købmanden - VI. Aktieselskaber - VII. Syndikater og Trusts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Købmanden

233

Men selv under langt sundere Overdragelses-Forhold foretages
der ofte Taksationer og Posteringer, som i høj Grad svækker
Chancerne for et tilfredsstillende Udbytte for Aktionærerne. Naar
en Forretning, der beviseligt har givet et aarligt
Gennemsnits-udbytte af 10%, medens den i den private Driftsherres Bøger stod
opført med Kr. 500.000, skal forrente Kr. 800.000 eller en Million
efter Omdannelsen til et Aktieselskab, saa er det indlysende, at
der ved ellers uforandrede Forhold maa blive et mindre Udbytte
til Aktionærerne.

En Lovgivning paa dette Omraade medfører som oftest
Skuffelser og gør ikke sjældent direkte Skade. Borgerne vænnes til
at stole paa Lovens Beskyttelse i Stedet for selv at paatage sig
Ansvaret for deres Handlinger og Forsvaret for deres Interesser.
Naar man jævnligt ser Aktieselskabers Direktører optræde som
Eneherskere under Ledelsen af Selskabets Anliggender, ligger
Hovedskylden for dette Overgreb hos Aktionærerne. En fortsat
aarvaagen Kontrol udøvet af Aktionærerne selv er mere
betryggende end Lovparagraffer. Det følger af de her givne
Forklaringer, at Købmænd og Privatfolk, der agter at tegne sig for
Aktier i industrielle og merkantile Foretagender, altid handler
klogt i forinden at henvende sig til en anset Jurist eller
Finansmand for at skaffe sig paalidelige Oplysninger om de
paagældende Virksomheders Rentabilitet Der foregaar paa Omraadet
for private Forretningers Omdannelse til Aktieselskaber jævnligt
en til Svindel grænsende Overkapitalisering af Aktivmassen i
Forbindelse med Offentliggørelsen af Udbytte-Overslag, der ikke
taaler en fordomsfri Kritik. Af de her anførte Grunde synker
det Udbytte, som de saaledes grundlagte Aktieselskaber afkaster,
hyppigt ned til Nulpunktet. Og i mange Tilfælde medfører Driften
Tabet af Aktionærernes Kapital.

VII. SYNDIKATER OG TRUSTS

Den indbyrdes Konkurrence mellem Fabrikanter i samme
Fag antager hyppigt saa uheldige Former, at det for mange
Virksomheder bliver vanskeligt at opnaa et Overskud. For at fremme
Afsætningen nedsættes Salgsprisen under et forsvarligt Lavmaal.
Der gøres usunde Kredit-Indrømmelser. Arbejdslønnen trykkes
ned, Gagerne reduceres, Personalet indskrænkes, og trods alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free