- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
239

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Peschcke-Køedt: Købmanden - VIII. Statusopgørelser - IX. Købmanden som Samfundsborger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Købmanden

239

i Balancen. Endvidere havde man undladt at foretage
tilstrækkelige Afskrivninger paa industrielle Maskiner, Driftsmateriel og
Inventar. Da Cheferne var enige om Opgørelsesmaaden, og deres
Formue satte dem i Stand til at dække alt kontant, var der her
ikke Tale om Tilsidesættelsen af et Ansvar over for Kreditorer.
Kort efter Dødsfaldet var der imidlertid indtraadt flere
betydelige Tab hos Firmaets udenlandske Forbindelser, og en ny
Konstruktion af Maskiner havde formindsket Værdien af det gamle
Materiel til en Brøkdel af det Beløb, til hvilket det stod opført
i Firmaets Bøger. Ifølge Interessentskabskontrakten var
Arvingerne berettigede til den Del af Formuen, der ifølge den sidste
Balance tilkom den afdøde Kompagnon. Skifteretten tog intet
Hensyn til det store Tab, Firmaet havde lidt paa de i Bøgerne
opførte udestaaende Fordringer, og den samme afvisende
Holdning blev gjort gældende med Hensyn til Værdiforringelsen af
Maskinerne. Man holdt sig til Kontraktens Bestemmelser og
Balancens Tal, og den efterlevende Kompagnon maatte bøde haardt,
fordi han ikke i Tide havde overvejet Konsekvenserne af det
fejle Balance-System.

IX. KØBMANDEN SOM SAMFUNDSBORGER

Man hører i Handelskredse hyppigt den Udtalelse, at en
Forretningsmand ikke bør befatte sig med Politik. Under
Kampen mod Konkurrencen stilles der saa store Fordringer til
Købmandens Aarvaagenhed og Arbejdsdygtighed, at han formentlig
staar sig bedst ved at passe sin private Virksomhed, medens
han overlader Drøftelsen og Ledelsen af Landets offentlige
Anliggender til andre Samfundsklasser.

Det Grundsyn, der her gøres gældende, er ensidigt og
forkasteligt. Naar et Folk lever under en fri Forfatning, saa
medfører Friheden et Ansvar, som ingen brav Borger bør skyde fra
sig. Unddrager Handelsstanden sig i større Udstrækning
Opfyldelsen af sine politiske Pligter, saa vil Lovgivningsmagten til
Gengæld føie sig fristet til en kølig Behandling af
Handelsstandens Reformkrav. Den Undskyldning, at en Købmand først og
fremmest maa varetage sine egne Interesser, kan med lignende
Ret gøres gældende af alle Samfundsklasser. Den politisk
oplyste Borger maa lære at forene en forsvarlig Ledelse af sin
private Virksomhed med en aktiv Deltagelse i Samfundsarbejdet.

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free