Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Laurids Bruun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAURIDS BRUUN
t Særsyn — Her er en Mand, som giver sig til at
være Forfatter uden at ægges af sit Digter-Syn paa
Omverdenen. Han er aabenbart ikke Digter. Haq,
ejer ingen Personlighedens Tone, har i Grunden
intet paa Hjertet. Dette er endnu ikke saa
sjældent, at det bliver mærkværdigt. Men han sér
end ikke Verden om sig; Menneskene opfatter han uden
Skarpblik — han er endnu mindre Psykolog end f. Eks. Schandorph,
hvis Lune han ikke ejer Antydning af. Egentlig Opmuntring
finder i mange Aar hans Forfatterskab ikke...
Alligevel fortsætter han haardnakket. Han udvikler sig til
Forfatter i Kraft af sin Vilje. Han sejrer paa Trods.
Og da han er bleven ikke blot en højtprist, men paa sin Vis
virkelig fængslende Forfatter, er det saa lidt i Kraft af sin sikre
Smag og Intelligens, hvad man kunde tro, at han Gang paa
Gang griber ved Siden af. Han plumper ned til det barnagtigt
ubegribelige, saa Kritiken undrende udbryder: Men det er dog
skrevet af en Digter! Det er det typiske Tegn til, at Folk ikke
forstaar et Muk af det hele.
„Skøndt Mathematiker af Begavelse har jeg meget akademisk
over mig" har Hr. Laurids Bruun en Gang udtalt: det er ikke
ilde set. Han konstruerer løs allerede i sine første Fortællinger.
„Akademisk" det er alt det andenhaands, som hænger ham i
Pennen, af hvad han har læst.
I Reglen vil en Forfatters Førstebøger, sete i Sammenhæng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
