- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
272

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

Dansk Indflydelse i Grønland

karrigt eller fattigt paa Afveksling, ingenlunde behøver hverken
Brød eller Krydderier til Raffinement; og det har da ogsaa
vist sig, at den oprindelige Grønlænder var længe om at finde
Smag i Brød, længere end i Almindelighed en Dansk er om at
blive fortrolig med Sælkød, og at den Dag i Dag de oprindelige
grønlandske Delikatesser, visse Dele af det eller det Dyr, har
beholdt deres Kurs i de indfødtes Smag og ingenlunde er
fortrængt af indførte evropæiske Produkter.

Men mere end Afvekslingen i Diæten turde vel Afvekslingen
i Livet betyde: denne stadige Færden og Rejsen rundt i det frie,
den stadige Iagttagelse af Naturfænomener, som samles til en
Sum af Viden, der den Dag i Dag er uundværlig selv for
videnskabelige Specialrejsende, alt dette maa i Sandhed give
Tilværelsen et Indhold, som sikkert kun tankeløse Sneglehusmennesker,
hvis Verden begrænses af det nærmeste Plankeværk, tør agte
ringe og tro sig berettigede til at bringe Forstyrrelse i med
Beklagelse over, at hine „stakkels" Mennesker savner „Kultur". En
skæbnesvanger Misforstaaelse synes det mig i Sandhed at være,
at ville afgøre Livsspørgsmaal^ for et Folk med en
Gennem-snitsevropæers Frase om Urimeligheden af at bevare det som
en zoologisk Mærkværdighed eller med Slagord som
Stenaldertrin o. lign.

Er der nogen Grund til at ynke et Folk med de fremstillede
Livsbetingelser? Mig synes, at de Livsbetingelser, her er Tale
om: fortrinlig, rigelig og afvekslende Føde, gunstige
Beboelses-forhold, hensigtsmæssige Befordringsmidler kun træffes i de
saakaldte bedre stillede Samfundsklasser i Evropa, ja, at man skal
et artigt Stykke op ad Skatteligningens Stige, før man kan tale
om en lignende økonomisk sorgfri Tilværelse, som en
gammeldags grønlandsk Erhverver skaber sig og sine. Her er Tale om
Velstand, aldrig om Rigdom, et Begreb, man paa Grønlands Vegne
gør vel i at lade blive hjemme i Evropa; ikke engang paa
Redskaber er der Rigdom, de maa vedligeholdes fra Aar til Aar,
ligesom Føden maa skaffes fra Dag til Dag; Rigdom er da ogsaa
ganske unyttig, hvor Samfundet alderdomsforsørger og
ulykkesforsikrer Individet. Føjes nu til, at flere af vore epidemiske
Sygdomme kun kendes i Grønland som indførte og forbigaaende;
at det er sandsynligt, at Tuberkulosen, som under de ved dansk
Indflydelse skabte Forhold optræder saa hærgende, er indført af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free