Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Familien Salomon i Henrik Pontoppidans „Lykke Per“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der af en af hans Venner, Præsten Berg, blev holdt i hans
Nærværelse og nær havde gjort ham til Kristen (Livs-Erindringer
og Resultater I. S. 376).
Brancos Standpunkt overfor de Kristne er trods al den
Sympati og Respekt, han møder, den Forsigtiges, den Overvundnes.
„Jeg vil ingen Opsigt gøre,“ hævder han overfor de lapsede
unge Jøder. „Jeg vil ikke, man skal sige: der kører Jøden i sin
prægtige Vogn. Der gives Stillinger i Livet, hvor stille, ydmyg
Tilbageholdenhed er nødvendig for at bevare sin Værdighed.“
Han holder altsaa for sit eget Vedkommende fast paa sin
Tro. Men han tror ikke paa den. Som M. L. Nathanson „dadler
han ikke den Jøde, der træder over til det kristne Samfund.“
Og han fortsætter: „Er han en Kunstner, en Videnskabsmand,
har han vidst at tilegne sig den sande Dannelse, saa tilhører han
det allerede, inden han gør dette Skridt, og jeg mener selv, at
det er paa denne Maade, at vor Nation lidt efter lidt — i Tidernes
lange Løb — vil bortsmelte og det er vor eneste Frelse.“
Vennen Henrik Hertz var reddet! Og Spaadommens første
Del var ovenikøbet opfyldt. Det jødiske i Hertz’s Digtning er
virkelig bortsmeltet. Men om det har frelst den er en anden Sag.
Fru Gyllembourgs Sympati er baade smuk og oplyst, men
den er farlig for Jødedommen. Hun kvæler den i sit Favntag,
saaledes som Branco af Kærlighed til sin Søn gør ham til
Kristen og kæmper for, at han aldrig skal faa sin Oprindelse at
vide.
Man mindes Branco, naar man i et Brev fra M. L.
Nathanson til Hertz (fra 1830) finder Ytringer som disse: „Dernæst
maa jeg kondolere Dem, at De ikke er døbt; thi jeg er
overbevist om, at De med Deres gode Kundskaber og i et Fag, som
er yndet, vilde nu have staaet paa et ganske andet Trin, dersom
De allerede for 10 Aar siden havde ladet Dem døbe. Erfaring
taler for mig.“ Og dette senere i samme Brev: „De har ganske
Ret, Jøderne bør ej gøre for megen Opsigt — — —.“ (Breve
fra og til Henrik Hertz S. 213 f.)
Ligesom Brancos Humanisme har sin Rod i Tyskland,
saaledes forplantede ogsaa Antisemitismen sig derfra hertil i 1813,
da Thaarup oversatte og forsvarede et Skrift mod Jøderne. Han
fik en Række fremragende Mænd imod sig, af danske Digtere
Baggesen og Blicher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
