Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Georg Brandes’ Ungdomsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Brandes’ Ungdomsliv 342
Har Brandes’ Hukommelse saaledes kunnet føre ham vild,
saa har han nok til Gengæld oftere haft et Middel til at lede
den ret og udfylde den. Han synes allerede fra sine Drengeaar
at have trængt til skriftlig at gøre sig Rede for sine Oplevelser, i
hvert Fald de indre, og han synes at have haft Sans for at bevare
disse Optegnelser. De maa have været ham til god Støtte, navnlig
mens han skildrede sin aandelige Udvikling. Rimeligt nok har
ogsaa hans Slægtninges, især hans Moders Fortællinger hjulpet
ham til at give Barndomsminderne større Fylde.
Men de fleste af disse er tydeligt nok hans egne. Det er
netop den Slags, som Børn bedst vil gemme. De samler sig
om Hændelser, der har sat hans Sind i stærkt Røre, og som
derved er bleven brændt ind i Erindringen. Han husker, hvordan
han som 5-Aars Purk faar en vaad Svømmesele paa og bliver
smidt ud i Vandet. Det første Søbad er sikkert en levende
Fælleserindring for alle, der som Børn har prøvet det Nogle
faar Vandskræk derefter, andre plasker hurtigt husvant i Søen,
men det første Gys ved det store Saltvand har de alle følt,
Brandes ogsaa, derfor husker han det. Han knyede ikke; han
satte en Ære i at overvinde Ulysten, og han havde allerede
dengang den rent legemlige Kækhed, som kendetegnede ham
siden. — Eller han husker sin Hjertebanken ved Synet af en
Ildebrand om Natten. Og han mindes, hvordan han straffedes
med en Indespærring paa Brændeloftet. Her er det ligeledes en
stærk Følelse, som fæstner Oplevelsen, — ikke Rædsel for
Loftsfængslet, men Harme, fordi Straffen var uretfærdig.
Opdragere vilde mulig hyppigere vise Børn den Ærbødighed,
Ordsproget kræver, naar de vidste, med hvilken sejg Vrede et Barn
kan ruge over en lidt Uret. Man kan træffe voksne Mennesker,
som dirrer af Had véd Mindet om en Lærer, der for mange
Aar siden har været ond og uretfærdig mod dem. — En noget
mere sammensat Følelse har ladet Brandes huske Pakhuskarlen,
der skræmmede ham med, at Politiet vilde komme og hente
ham, fordi han havde trukket i et Ophejsningstov. Angsten for
Politiet, den københavnske Bussemand, har her forenet sig med
en forundret Harme, da det viste sig, at Karlen havde holdt ham
for Nar og glemt det hele, mens han selv gik i Frygt og Bæven
for Politiet, der skulde komme.
Med særlig Interesse følger man Fremstillingen af Brandes’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
