Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: John Stuart Mill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
John Stuart Mill
stige Skranker. Disse to Tanker, som den engelske Skole
gennem Aarhundreder havde syslet med, fandt hos Stuart Mill deres
mest radikale Gennemførelse. Han staar derfor som den
klassiske engelske Skoles Fuldender. Ganske vist bragte
Udviklingslærens Anvendelse paa filosofiske Spørgsmaal (ved Darwin og
Spencer) en Udvidelse af Erfaringsfiiosofiens Horizont — men
den bragte tillige Synspunkter frem, der indledede en vidtgaaende
Ændring i den klassiske engelske Opfattelse.
Hvad der vil bevares af Mill’s Arbejde, er ikke de bestemte
Løsninger, han gav, eller de Forudsætninger, han lagde til Grund.
Her har Kritikken paa vigtige Punkter fundet Uholdbarheder og
Modsigelser. Men den Energi, med hvilken han — med de
Midler, der stod til hans Raadighed — indskærpede hine to store
Tankers Betydning, har givet hans Værker en blivende Værdi.
Han har for stedse knyttet sit Navn til enhver indgaaende
Drøftelse af disse Tanker. Og det er ved Siden af Energien den
store Aabenhed og enestaaende Ærlighed i hans
Undersøgelsesmaade, der sikrer ham en Plads blandt Tankens Heroer. Der er
næppe i Tænkningens Historie noget Sidestykke til den
Samvittighedsfuldhed og den intellektuelle Redelighed, med hvilken han
søger at lade alle Vanskeligheder komme frem og lytter til alle
Indvendinger. Hans Værker bliver derved Mønstre for Drøftelse
af filosofiske Problemer, i hvilke Retninger denne Drøftelse saa
gaar. Mill var en stor Beundrer af Platon, men han mente, at
de rette Platonikere ikke var de, der dogmatisk fastholdt
Platons Ideer, men de, der paa deres Vis søgte at efterligne de
platoniske Dialogers utrættelige Diskussioner og Analyser. Mill var
ingenlunde Skeptiker. Han havde sine aldeles bestemte
Overbevisninger, men dette førte ham ikke til paa noget Punkt at
sætte Grænser for fortsat Drøftelse. Han havde sin store
Begrænsning. Enhver maa jo arbejde med begrænset Horisont; men
det er faa, der saa bestemt som han har følt og fastholdt
Nødvendigheden af, at Horisonten stadig udvides.
Vi forstaar derfor ikke Filosoffen Mill uden Kundskab om
Mennesket Mill. Og her er han kommet os i Møde ved den efter
hans Død udkomne Selvbiografi, en af de mærkeligste Bøger fra
det 19de Aarhundrede. Den viser os ikke blot de Synspunkter,
fra hvilke han selv opfattede sit Arbejde, men gør Rede for,
hvorledes de er opstaaet og har fæstnet sig hos ham. Og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
