- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
396

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Alexander L. Kielland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ALEXANDER L. KIELLAND

NDER temmelig almindelig Mangel paa Deltagelse er
Alexander Kielland død, og bragt i Jorden med
skyldig Honnør, men uden nogen videre Salut. Det
er ikke længe siden, man i „Politiken" kunde
læse en Anmeldelse af Edv. Brandes’ „Et Besøg",
i hvilken Bladet endnu en Gang viste, hvor villig
det bringer sine velkendte „Principper" ethvert Offer, og med
koldt Blod lod hele den Problem- og Debat-Litteratur
nedslagte, som hvis Ordfører det var stiftet. Amtmanden i Molde,
der sikkert var en trofast Holder af sit gamle Kamporgan, har
endnu kunnet aflæse Barometret denne Vejrstand, og „Gift"s og
„Else"s Digter har herefter sikkert ikke kunnet vente sig
festligere Ligfølge end den faar, som har været død, længe før han
døde.

Forskellige litterære Modestrømninger er skyllet hen over
Danmark og Norge, siden Kielland for halvandet Tiaar siden afbrød
sin Forfatterbane, og de har alle virket med til at slette hans
Navn grundig ud af de litterært interesseredes Bevidsthed. Det
var i sin Tid den norske Bohémebevægelse, der først begyndte
at tage Fodfæstet bort under den Lykkens forkælede Yndling, som
Kielland var i 80erne, og rykke ham ud af Ungdommens Hjerter.
Mindre aggressiv, men i Virkeligheden endnu mere fjern og
fremmed over for ham stod den yngre danske Litteratur fra
Begyndelsen af 90erne: Karl Larsens, Stuckenbergs, Joh. Jørgensens.
Og alt, hvad der senere er fulgt paa — Symbolister og
Nyromantikere, det skingrende Kor af skrivende Damer og Træsko-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free