Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Alexander L. Kielland 400
kortet er fyldt, og Kavalerernes Manøvrer for at slippe ind til
Vinen og Cigarerne. Han kendte og kunde tegne saa sikkert
netop saameget af Adjunkt Aalbom og Fuldmægtig Delphin
og Fru Garman, som fremtraadte i et Selskab og „gav sig" i
en Samtales Forløb, — mere vidste han ganske vist oftest heller
ikke Besked om de mange forskellige Personer og Intriger, han
ligelig fordelte sin Interesse paa. Men saa langt hans Forstaaelse
naaede, var den fin og smidig; han havde den Sans for
tempererede Følelser, for Gradationer i Forhold, for de vigende,
flossede Omrids af Figurer, som kun megen Omgang med
civiliserede Mennesker giver, og saa var han saa verdensmandsmæssig
fri for den professionelle Trang til at gøre mere ud af Tingene
end der var i dem. Han var hellere ubetydelig end han
forcerede sit Æmne; man kan blot læse nogle af hans Rejsebreve
for at mærke dette. Og han kunde følge den skikkelige Fætter
Oles Følelser overfor Fætter Hans og „den lysegrønne" eller
Spillet mellem Fru Fanny, Delphin og Madeleine eller Fru
Wencces halve Forhold til Ingeniør Mordtmann — følge
saadanne civiliserede, selskabelige „Tilfælde" med ligesaa rolig
Rigtighed som sikkert Maadehold.
Og som Synsmaaden var Selskabets, saaledes ogsaa
Medde-lelsesmaaden; hvad han førte i Pennen, var som ideal, mundtlig
Underholdning. Det faldt ham ikke ind — naar han da ikke en
Gang imellem søgte at følge naturalistiske Skoleforskrifter — at
diske op med Interiører og Personbeskrivelser og sætte
Tilhørernes Fantasi i Arbejde med at udmale sig ligegyldige Scenerier.
Ligesaa lidt sinkede han sig med sjælelige Udredninger; at lodde
Hjerternes Dybder laa ham ligesaa fjærnt som med Vold og
Magt at tvinge Tilhørerne ind i sine Personers Skind, saa de
følte deres Glæde og Smerte som egne. Det er det, der gøres
af Mennesker og virker paa Mennesker, Samtaler, Handlinger,
Livsforhold — det er dette, der er hans som al mundtlig
Fortællings egentlige Æmne, og han overlader til Billedkunsten at
beskæftige Øjet og Lyriken at tale til Gemyttet. Ikke at han paa
nogen Maade er følesløs ved, hvad han skildrer, han har netop
den sociale Naturs livfulde Sympatier og Antipatier, — elsker de
glade og velvillige, som lever og lader leve, kan ikke udstaa alle
sure og piggede, Vigtigperene og de Ondskabsfulde, er bidsk
satirisk, skælmsk humoristisk og ogsaa godhjærtet medfølende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
