Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander L. Kielland
403
gad vide, om „Polens Døttre" og „Hjulet" virker en saadan i
vore Dages Unge.
Og det var jo ikke — for at blive ved Kielland — bare
Stoffet, der var nyt, det var en egen vestnorsk Handels- og
Pa-tricieraand, som her udformede sit Livsyn for os. Hvor
velgørende forskelligt var ikke dette Naturel fra det, man kendte
fra danske Bøger! Saa udpræget mandligt ført. Som ofte hos
engelske og amerikanske Forfattere var det f. Ex. Drengealderen
mere end Barndommen, Venskab mellem Drenge eller mellem
Mænd, der behandledes med Forkærlighed, meget mere end
Elskov mellem Kønnene. Forholdet mellem de to Brødre
Gar-man f. Ex. eller Gabriels Kammeratskab med den lille Marius.
Selve Elskoven toges der paa uden Højtidelighed eller Sværmeri,
enten lystig mandfolkeagtigt, eller den blev mest til ræsonabelt
Venskab eller mandig Beskytterømhed. Noget grejt og klart,
noget haandfast og praktisk var der i det hele over Synsmaaden.
Er der oftest en Væsensforskel mellem Mennesker, der lever i
Stemninger, og dem, der lever i Følelser, saa var Kielland helt
stemningsløs, der var intet diset eller svævende ved hans
Sjælstilstande, men der gik klare, afgrænsede Følelsesstrømme i ham,
der førte ud mod praktisk Handlen. Ligesaa fast og klart
bevægede hans Tanker sig, de beskæftigede sig med afgrænsede
Æmner, gik aldrig i Taaget, flakkede aldrig ud i det blaa, gravede
sig heller aldrig ned i de dunkle Dybder, det var praktiske,
moralske og sociale Spørgsmaal, han tænkte over, og han
ræsonnerede sig selvstændigt og resolut frem til faste Meninger om
Sagerne. Saa lapset og koket han kunde væré af Ydre, var der
noget sjælden solidt og vederhæftigt i hans Indre. Der var intet
Pjat, ingen Svindel, intet Humbug i hans Tænken og Følen;
blot den Mand kom ind i en Stue, førte han som en Luft af
Sandfærdighed og Paalidelighed med sig, og hans ubetydeligste
Samtale som de svageste Smaating, han skrev, bares oppe af, at
man følte, han var saa helt til Stede, mente sine Meninger og
nød sit Humør og aldrig gav andet og mere ud, end han havde
Valuta til at indløse. Denne „fede Laps" og kokette Charmeur
havde i Grunden, naar man saa nærmere til, saa meget af den
vestnorske Aandslægning, som vi kender fra Holberg — samme
tørre, massive Norskhed og samme vesteuropæiske Frisind,
samme satiriske Forstandighed og samme Utilbøjelighed til Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
