- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
416

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Kiær: Dansk Indflydelse i Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

416

Dansk Indflydelse i Grønland

social økonomiske, og det er ganske vildledende over for en dansk
Offentlighed at tage tilsyneladende Prismisforhold frem til
isoleret Kritik; det kan være et Udtryk for Kærlighed til et Barn
at øse ud paa det, hvad det vil have, men det kan være et for
Fremtiden meget skæbnesvangert Udslag af Kærlighed.

Paa samme Maade naar der har lydt Stemmer, om at
Styrelsen har forsømt* det og det Erhverv, hvilket jo gerne
betyder: ikke søgt at underkaste det Dyrkning efter europæisk
Mønster. Sæt at saadan Drift indvirkede skadeligt ved at befordre
Nedgang i Dygtigheden til det egentlige Livserhverv eller
medførte ringere diæetiske Betingelser eller dets Fremmelse greb ind
i hele Samfundets Økonomi? Slige Udtalelser kunde kun
tænkes at have Berettigelse, naar det eftervistes, at de havde et
bestemt givet Formaal for Øje, men det er jo netop Maalet, vi ej
endnu synes enige om.

Efter lignende Mønster kunde jo gerne nogen glæde sig over
Edderfugletæppeindustrien i Syd-Grønland som et „Erhverv";
det kan maaske være et Erhverv i Syd-Grønland til at skaffe
saa og saa mange Penge mellem Hænder til tvivlsom
Nytteanvendelse; men som alt europæisk Erhverv med Jagtdyr som
Grundlag er det Rovdrift. Og gik Følgerne af denne endda kun
ud over dem, der havde noget ud af Industrien; men da
Edderfuglen er en Trækfugl, rammer Følgerne hele Grønland, og de
rammer haardest der, hvor Fuglen har sit Sommerophold, befinder
sig kortest, hvor saaledes en vigtig Reservekilde for Køddiæt,
naar Hovederhvervet falder ugunstigt ud, tilstoppes. En saadan
Reserve er af uhyre Vigtighed i den grønlandske Økonomi.

Det nylig anførte afgiver tillige Eksempler paa, hvor liden
Forstaaelse og deraf følgende retfærdig Bedømmelse grønlandsk
Administration har mødt og paa, hvor lidt Begreberne om
hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt efter europæisk Maalestok kan
overføres paa Grønland. Herpaa vil jeg anføre et sidste Eksempel.
En europæisk Institution, man har søgt omplantet paa grønlandsk
Bund, er Sparekassen: Hvor nær maa det ikke ligge for et
Samfund, omdannet efter europæisk Mønster, at omsætte alt i Penge?
Endnu er Reglen heroppe den, at den fattige, svage, maaske fjerne
Slægtning uden Vanskelighed finder Optagelse i et Hus, men hvor
længe vil sligt vedvare, naar man kommer ind paa at udregne al
den dagligt erhvervede Føde efter Valuta? I Virkeligheden er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free