Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Litterær Oversigt
Virkeligheden er altsaa forskellig fra Iagttagelserne og ligger
dybere. Den bestaar af Love og gengives af Ideer. En Kendsgerning er
ikke blot et Udtryk for den snævreste Nutid, men rummer tillige
Fortiden og forudsætter Fremtiden. Den er et Resultat og en Hypotese.
Derfor er Jordens Fladhed ingenlunde en Kendsgerning, den er en
Iagttagelse, som vi gør klogt i at berigtige, hvis vi vil rejse efter fjerne
Maal. Saasnart vi lever, viger Iagttagelsernes Verden tilside som et
Syn og giver Plads for Ideernes Verden. Vi kan intet foretage os, som
ikke er bestemt ved mer eller mindre vidtrækkende Ideer. Paa dem
forlade vi os — ikke paa Iagttagelserne. Fædrelandet er en Idé og
Sandheden er en Idé, men ogsaa den Gade, mod hvilken vi tillidsfuldt
sætter Foden, er bygget af Ideer og formaar af den Grund at bære os.
En Kendsgerning iagttages derfor ikke, men den opbygges ved at
ordne Iagttagelserne efter Ideer.
Den, der som Johs. V. Jensen kun i ringe Grad formaar at opsøge
Virkeligheden, som maa iagttage for at tænke, men er ude af Stand
til at gaa den omvendte Vej, vil aldrig kunne blive nogen
Virkeligheds-forkynder. For en saadan gjælder det ikke om Ligheder — det er
Lyrikernes Sag — men om Aarsager. Kun ved ideligt at føres tilbage til
Aarsagerne bliver Enkeltfænomenerne gyldige for os — kun derved
faar de Værdi for Virkelighedsbilledet — levendegør og udfolder dette —
og modtager til Gengæld fra dette den Betydning, det Præg, der giver
dem Almeninteresse. En Kunst, der dyrker Ytringerne, uden fra disse
atter og atter at opsøge Lovene, opløser Virkeligheden. Det føles som
om denne gaar over i en ny Tilstandsform med løsere, vilkaarligere
Forbindelser. Digtningen bliver, som Johs. V. Jensens „Hjulet", en
Verden i Dampform.
Vi kan ikke kortlægge den Verden, der saaledes fremstilles for os,
har ingen Udveje til at finde, hvor vi tør træde. Vi kan derimod narres,
ledes vild, Virkeligheden kan forfalskes.
Hvad skulde forhindre Forfatteren i at overdrive og ændre, som
det passer ham bedst — der er jo ikke længer noget Hovedopgør, hvor
Svindelen kan afsløres. Hvorfor nægte sig noget i Retning af sjælelige
Nuancer og Rariteter — Personerne skal jo ikke tænkes at kunne
optræde andre Steder end i Digterens Fantasi. Hvorfor spare paa
Farver og Dufte, da det jo dog ikke forudsættes, at nogen skulde kunne
genopleve det fortalte.
Saavidt er dette drevet, at et Værk som „Skovene" ikke engang
smager af den Verden, det skildrer, og i hvilken Forfatteren har opholdt
sig. Med Rette blev det hævdet, at denne Bog ligesaa godt kunde være
skrevet i Kristen Bernikovstræde. Og „Wombwell"? Hvor mange tænke
sig, at denne Fortælling i alt væsentlig er en Beretning om, hvad der
er foregaaet. Dette er en Fantasiens Triumf, om man vil, men det er
et saare daarligt Vidnesbyrd for den, der dyrker Kendsgerningen.
Men selv om der ikke fra Forfatterens Side under Stemningsrusen
forøves bevidst eller ubevidst Falskneri, kommer en udelukkende eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
