- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
465

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: En Københavner i Vestjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Københavner i Vestjylland

465

stolen, saa den fornærmede Menighed, at han, langtfra at føie
sig skamfuld over sin Fejltagelse, stod stille under Opstigningen,
foroverbøjet, og sikkert kæmpende med et Latteranfald. — Flere
mente endogsaa at iagttage, at han et Par Gange under
Prædikenen følte sig anfægtet af Latter-Mindelser.

Straks efter Tjenestens Slutning gik Sognefogdens Kone hen
til Præsten og hans Moder og spurgte, om de ikke vilde følge
hjem med hende og drikke en Kop Kaffe.

Det tog temmelig lang Tid med at faa Kaffebordet dækket,
hvoraf Etatsraadinden sluttede, at Sognefogdens Kone ikke før
Gudstjenesten havde tænkt paa at byde dem hjem. Sognefogden
sagde ingen Ting. Men efter en spredt og urolig Konversation,
gik hans Kone forholdsvis hurtigt og noget stakaandet over til
Emnet: Ja, — det — hér Leen paa Prædikestolen det maa vi
see at komme væk fra, Pastor Erichsen — selv om der ogsaa
er fulgt en Kat med ind i Kirken!" — Hun kastede sig lidt til
Siden i sin store Lænestol og lo forceret.

Ja, jeg var ogsaa voldsom ked af det, Madam Andersen, jeg
var ganske forfærdelig ked af det––"

Jo, men det kan De nu ogsaa tro, der var flere end som Dem,
der var!" — Hun slog ham muntert paa Skulderen ligesom for
at dæmpe det lidt truende i Tonen.

„Og saa skulde De nu helleræt snakke saa meget til Folk,
naar de gaar ned ad Kirkegulvet. Og kommer De til at tale med
en ældre Person, saa siig æt saa meget Pjadder til ham, men
hellere noget fornuftigt Snak, som De kunde have at sige."

Præsten lo forlegent og ustandseligt. — Etatsraadinden sad og
hørte opmærksomt bekymret til.

Ja, A skulde nu have talt med Dem om forskellige Ting,
Pastor Erichsen, siden vi er ved det: det er ogsaa det med at
prædike. Dér er De nu alligevel bedre end Deres Formand. For
De holder Dem bestemt til Guds Ord, det gør De. Men De siger
for lidt om det. De skulde have saadan en Mening, som De
kunde forklare om det."

Jo, men det vil jeg netop saa voldsom gerne prøve paa,"
sagde Præsten, der nu sad alvorlig, men nervøst urolig. „I det
hele er jeg saa forfærdelig glad for Dem, Madam Andersen, at

De saadan kan sige–jeg er saa voldsom glad for at høre

paa Dem."

Tilskueren 1906 29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free